I løbet af juni har jeg læst bøgerne på billedet. Fire bøger er det bare blevet til i løbet af måneden, der er gået – men sikke fire.
Lad mig berette alt af Caroline Säfstrand.
Ulrica har planlagt at holde ferie på Hven. Hendes mor har altid haft et kompliceret forhold til Hven og har pålagt Ulrica at holde sig væk fra øen. Men nu trodser hun sin mors ønske og har lejet et lille hus på øen. Ulrica vil samtidig bruge sin ferie på at forsøge at give sin voksne søn lidt plads. Han er lige flyttet hjemmefra, og hun savner ham. Hun er bevidst om, at hun er ved at blive lige så kontrollerende over for ham, som hendes egen mor er over for hende. Og det vil hun gerne rette op på. Så hun lover sig selv at lade være med at kontakte sønnen i tide og utide, mens hun er på ferie.
Lad mig berette alt er en dejlig roman, der emmer af varme, atmosfære og sommerstemning. Den er fuld af beskrivelser af smuk natur og sympatiske mennesker, der vil hinanden det bedste. Jeg har nydt at læse bogen, der er ren feel good. En dejlig historie om hemmeligheder, venskaber og nye begyndelser.
Fremmed af Julie Hastrup er den 10. bog i krimiserien om drabsefterforsker Rebekka Holm.
Rebekka er blevet sendt på tvungen orlov. Det er hun pænt træt af, for hun elsker sit arbejde. Hendes mor overtaler hende til at tage med på en tur til Skotland. Det er ikke lige Rebekkas kop te. Heldigvis finder hun snart mulighed for at få lidt tid for sig selv under påskud af at skulle kigge på en sag.
Det er ikke helt forkert, for hun bliver snart involveret i en. På flyet til Skotland faldt hun i snak med en kvinde, der skulle til øen Skye for at sælge sin afdøde mors hus og rydde op i hendes ting. Kvinden, der hedder Lea, kontakter senere Rebekka og fortæller hende, at hun i sin mors hus har fundet et trusselsbrev stilet til moren.
Jeg er jo stor fan af denne her krimiserie, og jeg har bestemt også været godt underholdt under læsningen af Fremmed. Alligevel er jeg en lille smule skuffet. Jeg synes ikke, at bogen helt er på højde med de tidligere bind i serien.
Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl er den første bog i serien om livet på og omkring Egeskov Slot på Fyn i slutningen af 1800-tallet. Serien er inspireret af virkelige hændelser.
En dag for 150 år siden er Egeskov Slot på den anden ende. Sønnen i huset – den unge baron – skal forloves. Samme dag ankommer unge Oda til slottet. Hun skal begynde som stuepige på prøve. Det er en stor dag for både herskab og tjenestefolk.
Det har været en fornøjelse at læse Ulykkens år. Det er en skøn historisk fortælling, der kan sammenlignes med Downton Abbey. Hele historien er velskrevet og fortalt så levende, at man ser og hører det hele for sig. Karaktererne er meget troværdige. Som læser finder man hurtigt et par stykker, man synes særligt godt om.’
Samtaler i natten af Claire Daverley.
Rosie og Will møder hinanden allerede som teenagere. De går på samme skole, og falder en aften i snak til en fest. De snakker godt sammen. De er ellers meget forskellige. Will siges at være lidt vild. Han kører på motorcykel og har succes hos pigerne. Rosie er stille og tænksom. Hun synger og skriver musik og gør sig umage med alt, hvad hun foretager sig.
Rosie og Will begynder at gå ture sammen. De mødes ved fyret. De taler i telefon sammen om natten. De forelsker sig i hinanden.
Bogen er så fin, poetisk og romantisk. Den er seriøs og sørgelig – og alligevel munter. Den er fuld af hjerte og smerte. Den har det hele og er den skønneste love story, jeg har læst i meget lang tid.