Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Det er de unge som forsvinder af Lise Ringhof og Erik Valeur. Bogen er den sidste i trilogien om familien Brinch.
I begyndelsen af halvfemserne har begge brødrene Brinch travlt med karrieren. Begge er så optaget af deres egne drømme og ambitioner, at de mere eller mindre overser deres børn. Det samme er desværre tilfældet med børnenes mødre. Det er en tid, hvor det for mange handler om at realisere sig selv. Børnene er alt for tit henvist til at underholde sig selv med de nye skærme, der for alvor bliver populære i de år. Forældrene indser ikke, at børnene mistrives og savner kontakt og opmærksomhed, og det skaber en stor og ødelæggende afstand mellem de to generationer.
Jeg har nydt at læse bogen, der på fineste vis afslutter trilogien. Bogen tegner et skarpt tidsbillede og sætter fokus på emner som svigt, krig, regnbuefamilier og mange flere. Hele familiekrøniken om familien Brinch er meget vellykket og vedkommende. Jeg anbefaler bøgerne varmt til alle, der holder af slægtsromaner.
Jeg har tidligere anmeldt trilogiens to første bind, Det er de danske som flygter og Det er de oprørske der svigter.
Læs mere om Det er de unge som forsvinder hos Gutkind.