Hævneren

haevneren

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hævneren af Michael Katz Krefeld. . Bogen er 9. selvstændige bind i krimiserien om Ravn.

Det er mere end ti år siden, Ravns kæreste Eva blev dræbt af den koldblodige lejemorder Samuel Arentzen. Det har naturligvis plaget Ravn voldsomt gennem årene, og da en tidligere kollega kontakter ham i forbindelse med en sag, giver det næring til Ravns ønske om at opnå retfærdighed i den gamle drabssag.

En kvinde og hendes lille datter er døde efter fald fra en altan. Umiddelbart ligner det en ulykke, men Ravn hæfter sig hurtigt ved, at de to dødes skader er identiske med de skader, man fandt hos Eva. Det kunne tyde på, at gerningsmanden fra dengang er aktiv igen. Ravns hævntørst vækkes, og hurtigt er han spundet ind i efterforskningen af lejemorderens aktuelle job.

Hævneren er en hæsblæsende, spændende og ret voldsom krimi. Heldigvis blødes det hele op at Ravns afvæbnende humor og charmerende personlighed. Ravn er en skøn og autentisk hovedperson – hans venner en broget og hyggelig flok. Bogen er skrevet i et afslappet, flydende og beskrivende sprog og krydret med en god portion humor, der lige tager brodden af den værste ondskab i handlingen. Som bosat i Holme-Olstrup hæftede jeg mig med en vis fornøjelse  ved, at den lokale forlystelsespark BonBon-Land er nævnt i bogen.

Jeg har tidligere anmeldt 8. bind i Ravn-serien, Terminalen.

Læs mere om Hævneren hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *