Kains pille

kainspille

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Kains pille af Anet Elga. Det er 2. selvstændige  bind i PharmaGrande-serien. Jeg har tidligere anmeldt seriens første bog Adams offer.

Indigo er enlig mor til fem. Desuden er  hun læge og ansat som leder af whistleblower-ordningen i medicinalfirmaet PharmaGrande.

En dag forsvinder Indigos ældste datter, Anna. Kort tid efter modtager Indigo et anonymt tip, der kæder Annas forsvinden sammen med et omstridt præparat – nemlig abortpillen.

Indigo fortæller politiet om tippet, men de afviser, at det har relevans for sagen. Der er ingen andre spor at gå efter, og Indigo bliver mere og mere desperat. Hun vil bare for enhver pris have sin datter hjem. Sammen med sine venner Ling og Lars og kollegaen Kira starter Indigo sin egen søgen efter Anna.

Kains pille er præcis som den første bog i serien både spændende og uforudsigelig. Tempoet er højt, og spændingen holder hele vejen. Jeg kan rigtig godt lide den stærke og lidt fandenivoldske hovedperson, som man som læser kommer lidt mere ind på livet af her i seriens 2. bind. Jeg glæder mig til at lære hende endnu bedre at kende i forhåbentlig mange flere bøger.

Læs mere om PharmaGrande-serien og Anet Elga her.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *