Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Ahlgade af Jan S. Mortensen.
Ahlgade er en fin fortælling om en by i provinsen i tiden fra 1945 til 1999.
Bogen består af 32 fiktive nekrologer over mænd og kvinder fra Holbæk. Undervejs afdækkes de forskellige afdødes relationer til hinanden, og hemmeligheder kommer frem i lyset. Hver nekrolog er en brik i et puslespil, der udgør historien om en by, dens indbyggere og det fællesskab der binder det hele sammen.
Ahlgade er en anderledes roman i sin form, men jeg skal da love for, at den er underholdende. Bogen tegner et fint billede af en dansk provinsby i perioden fra omkring slutningen af 2. Verdenskrig og ca. fem årtier frem. Sproget er flydende og beskrivende og karaktererne troværdige. Selv om jeg ikke kender Holbæk vanvittig godt, var der en hel del, jeg kunne genkende. En fin læseoplevelse.
Læs mere om Ahlgade her.