Afsked

afsked

Bog modtaget som anmeldereksempar.

Jeg har læst Afsked af Katie Kitamura.

En kvinde og hendes mand er blevet enige om at gå hver til sit. De er også blevet enige om ikke at fortælle nogen  om deres beslutning endnu. Hun er godt i gang med at etablere et forhold til en anden, da hun får besked om, at hendes mand  er forsvundet under et  ophold i  Grækenland. Hendes svigermor beder hende om at rejse til Grækenland og forsøge at finde manden. Hun har ikke lyst til at rejse, men gør det alligevel – uden at fortælle om separationen. Hun ved ikke rigtig, om hun egentlig har lyst til at finde sin mand.

Da han endelig bliver fundet, er det under chokerende omstændigheder, og hun indser, at der er meget, hun ikke har vidst om sin mand.

Jeg har egentlig været fint fanget af fortællingen, men efter endt læsning synes jeg, at der er noget uforløst over historien. Der er mange ting, man kan udlægge på forskellige måder og på den måde finde frem til forskellige mulige scenarier.

Læs mere om Afsked hos Alpha Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *