Igen i år lever vejret i april fint op til den gamle historie om, hvordan denne måned fik sit skiftende vejr.
Ifølge den gamle historie var det nemlig sådan, at dengang vejret blev fordelt på de forskellige måneder, da kom april for sent – eller blev af en eller anden grund sprunget over. Så var gode råd jo dyre. Løsningen blev, at april fik en lille smule vejr af hver af de andre måneder.
Så derfor er vejret i april altså så skiftende.
Bare så I ved det.
10 kommentarer
Det vidste jeg ikke – lyder som en rigtig god forklaring… den er i hvert fald sød 🙂
Ellen : Ja, det er da en meget sød forklaring, ikke? I hvert fald har jeg husket på den hvert år i april, lige siden jeg fik kendskab til den 🙂
Det vidste jeg ikke om april, men jeg skal gladeligt bringe den historie videre. Det er et sjovt billede, man kan danne sig af månederne, der kommer farende for at stille sig op i “vejr-køen”! Hvor har du hørt den udlægning?
Jette: Historien har jeg fra min gamle nabo Hanne Bruuns bog om foråret. Den historie har jeg med stor fornøjelse fortalt drengene 🙂
Den historie fik jeg også som barn, elsker den
Ja, det er da en sød historie 🙂
Ser du har det fra en bog, det husker jeg ikke, men ved du hvad bogen heder?
Bogen, Forår er en del af en serie, der hedder Årstiderne. Bogen er skrevet af Hanne Bruun og illustreret af Vif Dissing. Bogen er fra 1978.
tak
🙂