Jeg har læst en meget interessant bog af Marion Thorning.
Bogen hedder Mormor – din datter er blevet mor (Frydenlund), og handler om, hvad der sker med forholdet mellem mor og datter, når datteren selv bliver mor.
Bogen rummer interview med fem sæt mødre og mormødre. Hver især fortæller kvinderne om, hvordan de opfatter deres indbyrdes forhold på godt og ondt. Desuden kommer forfatteren, der er både sundhedsplejerske og konfliktmægler, med sit bud på, hvordan mor og datter i forbindelse med generationsskiftet bærer sig ad med at styrke deres indbyrdes forhold og så vidt muligt styre udenom konflikter.
Bogen henvender sig primært til mormødre, men jeg synes, at jeg har fået meget ud af at læse den, selvom jeg ikke er mormor – men farmor. Jeg vil anbefale bogen til alle bedstemødre – og deres døtre og svigerdøtre.
2 kommentarer
Den må da lige være noget for mig. Jeg kan jo ikke blive andet end mormor
Susanne : Ja, den skulle du læse, den er virkelig god!