Sander og jeg fik os en lille snak over telefonen i aftes.
Jeg fik sagt noget med “Farmors søde dreng,” og svaret faldt omgående i et lidt irriteret tonefald: “Jeg er Fars dreng.” Det siger han hver gang. Han synes nok, at jeg er en anelse tungnem, siden jeg ikke snart kan fatte det.
4 kommentarer
Hihi, ja når man er fars dreng, kan man åbenbart ikke også være farmors :O)
Madame : Nej, det er enten eller 🙂
Bare vent, om et års tid vil han komme og spørge, om ikke han er farmors bedste dreng – det har Marcus i hvert fald gjort – og så bliver man jo helt blød om hjertet.
Susanne : Hvor er han sød ham Marcus – ja, så smelter man da helt 🙂