For et stykke tid siden fik jeg en forespørgsel fra Pixum, om jeg kunne tænke mig at teste en af deres fotobøger.
Jeg må indrømme, at siden vi har fået digitalkameraer, har der ikke været meget styr på alle de mange billeder, vi tager her i huset. Det er jo lidt ærgerligt, at de mange pletskud aldrig når længere end til billedarkivet på computeren.
Når vores sønner er på besøg, kommer de gamle fotoalbummer tit frem. Så fortaber vi os i minder og snakker om dengang, de forskellige billeder blev taget. Det er rigtig hyggeligt, og det bliver jo ikke det samme at sidde ved computeren og kigge billeder igennem.
Med den tanke i baghovedet var jeg hurtig til at sige ja tak til at prøve at lave en fotobog.
Jeg bestemte mig for at lave en bog med billeder af Sander.
Desværre gik det sådan, at tanken om fotobogen gled lidt i baggrunden i forbindelse med almindelig hverdagstravlhed, og pludselig skulle jeg bare se at få den lavet. Jeg havde nemlig en deadline, der skulle overholdes.
Nu havde jeg altså travlt, og der var ikke ligefrem sirlig orden i mit billedarkiv.
Det tog en hulens tid at få sorteret de billeder fra, som skulle med i bogen. Derfor var der til sidst ikke rigtig tid til at eksperimentere så meget med alle de forskellige valgmuligheder, Pixum tilbyder i forhold til design, tekst, format, papirkvalitet, indbinding, layout osv..
Næste gang, jeg skal lave en fotobog, vil jeg sørge for at have masser af tid til at afprøve de forskellige muligheder, før jeg beslutter mig. For der er virkelig mange valgmuligheder, og det kan godt gøre processen vanskelig og tidskrævende for en ubeslutsom sjæl som mig.
Heldigvis havde jeg Henrik til at hjælpe mig med at lave fotobogen, og vi nåede det til tiden. Selv om fotobogen blev bestilt i pinsedagene, blev den alligevel leveret i postkassen indenfor en uge. Den er blevet rigtig fin, og den næste fotobog, jeg skal lave, bliver endnu flottere takket være de erfaringer, jeg har gjort mig i dette første forsøg.
8 kommentarer
De er så fine, de fotobøger.
Ja, det er lidt ærgerligt, at computeren skal gemme på de mange billeder. Men der er jo mulighed for at sætte den til at vise albums på skærmen, og det kan også være hyggeligt. Jeg tror faktisk, at den kan sættes til vores tv, og så kan man hygge sig med at se billeder sammen.
Faktisk overvejer jeg også at købe en lille skærm i “billedstørrelse”, som selv kan stå og vise billeder. Det har jeg set i flere daginstitutioner, og de koster ikke ret meget.
Eva : Det er rigtig nok, at man kan se billederne på skærmen, og der kommer de også virkelig til deres ret, men jeg synes alligevel, at det er rart at få i hvert fald de bedste ned på papir. Det er nemmere lige at finde et album eller en fotobog frem, end det er at skulle rigge al elektronikken til for at se et par billeder.
Jeg har tit tænkt på at lave en fotobog, men har aldrig fået det gjort – du giver mig lyst til at prøve 🙂 Forleden dag viste Anna Marie, at hun havde lavet en med billeder fra sin barndom.
Madame : Det skulle du gøre – du tager så mange utroligt flotte billeder, de ville tage sig smukt ud i en fotobog!
Jeg har selv fået blod på tanden og vil helt bestemt lave flere 🙂
Det er en supergod idé. Jeg har tit tænkt på at lave en fotobog med børnebørnene. Da vores ældste barnebarn blev 1 år, fik vi en fotobog af hendes forældre om hendes første år. Dejligt.
Jeg kan godt forestille mig, at man kan blive bidt af det, og så har man de bedste billeder på papir, og ikke kun på skærmen :-)! God onsdag!
Nonna : Jeg havde også længe tænkt på at lave en fotobog, men det blev ved tanken, indtil jeg fik opfordringen fra Pixum. Til gengæld er jeg nu helt sikker på, at jeg vil lave flere fotobøger på et tidspunkt.
Rigtig god onsdag til dig!
En rigtig god idé med en fotobog. Vi er så heldige, at vi fra to af børnebørnene hvert år til jul får sådan en bog. Det kunne være, at jeg skulle lave en til mig selv med alle fire børnebørn hvert år.
Susanne : Sikke en dejlig julegave at få – det er en rigtig god ide!
Det er sjovt at sidde og lave sådan en bog 🙂