Den lille nissepige her pyntede sammen med en tilsvarende nissedreng i vores vinduer op mod jul tilbage i firserne.
Som man sikkert kan se, er nissepigen hjemmelavet. Min svigermor kom med skabeloner og karton, og så blev der ellers klippet på livet løs.
Jeg hænger ikke så mange nisser og anden julepynt op, som jeg gjorde, da her var børn i huset til hverdag. Alligevel nænner jeg ikke at smide den gamle pynt ud.
Selv om det snart er en del år siden, de to nissebørn havde deres storhedstid, synes jeg stadig, at de er ret søde.
6 kommentarer
Sikke en sød nissepige! Og gammelt julepynt skal man ikke smide ud, blot fordi det er gammelt! God tirsdag aften!
Nonna : Tak! Det er netop de ting, der har en historie, det er sjovt at have. Meget af vores julepynt, kan vores børn huske, fra de var helt små, og det er jo det, der gør, at vi holder så meget af de gamle ting.
Også en rigtig god aften til dig!
Hvor er den yndig – den må du endelig ikke smide ud. Det er en dejligt juletraditioner og ting, der bruges år efter år.
Madame : Tak! Det er snart mange år siden, nissebørnene har været en del af vores jul – men det sker sikkert igen på et tidspunkt 🙂
Hun er da også rigtig sød, din nissepige. Sjovt, at man faktisk ret præcist kan se, hvilket årti hun er fra 🙂
Fruen : Tak! Nissepigen og hendes tvillingebror hang i rigtig mange vinduer rundt omkring i firserne, så vi er vist mange, der husker dem temmelig godt 🙂