Listen over bøger, jeg gerne vil læse, har vokset sig alt for lang. Jeg skriver tit nye bøger på listen, men desværre kan jeg slet ikke følge med, når det kommer til faktisk at få læst bøgerne. Jeg er langt bagud.
Sagen er nok den, at en hel del af den tid, jeg før i tiden brugte på at læse bøger, nu går med at læse blogs og andre spændende ting på nettet. Det er på sin vis også helt fint, men jeg kan bare mærke, at der skal læses flere bøger i en periode nu. Der er simpelt hen så mange spændende udgivelser, jeg gerne vil stifte bekendtskab med.
Så i den nærmeste tid vil jeg bruge mindre tid online og mere tid med næsen i en god bog. Jeg er allerede i gang med en bog, jeg næsten ikke kan lægge fra mig – mere om den senere.
10 kommentarer
God læsefornøjelse. Jeg glæder mig til at læse anmeldelse(r) 🙂
Fruen : Tak! Ja, jeg skal nok fortælle om bogen, når jeg er færdig med den 🙂
Ja, man kan ikke nå det hele 😉 God boglæselyst!
Nana : Nej, det kan man desværre ikke 🙂 Tak!
Det er jo der, hvor lydbøgerne giver mig tid til at læse, mens jeg laver noget andet. Jeg når heldigvis at læse en del med ørerne, – ellers ville det aldrig blive til noget
Spændende at høre om din bog, når du er færdig.
Eva : Jeg kan godt se det smarte i, at man kan høre en lydbog, mens man laver noget praktisk, men jeg har aldrig rigtig forsøgt mig med det – men måske skulle det ha’ en chance?
Jeg kender det godt – jeg få heller ikke læst nær så meget som før, men jeg synes heldigvis, at tiden er godt brugt alligevel på blogland.
Jeg kan åbenbart ikke multitaske, for jeg kan ikke høre lydbøger mens jeg gør rent eller laver mad – kun, når jeg sidder og strikker. Eller kører bil, men det er jo ikke aktuelt mere.
Jeg har dog lige slugt Blædels seneste med rekordfart. Hun kan altså noget med krimier, hende Sarah!
Ellen : Nej, jeg har også svært ved at opfatte, hvad det bliver sagt i radioen, mens jeg f.eks. gør rent, så jeg tror heller ikke, at jeg ville få noget ud af en lydbog i den situation.
Jeg har stadig Sara Blædels nyeste bog til gode – den glæder jeg mig til. Hun er god, og så synes jeg, at det er så hyggeligt, at hendes romaner foregår i et geografisk område, jeg kender som min egen bukselomme 🙂
Jeg er spændt på, hvad du læser i øjeblikket – det er så dejligt at blive inspireret af andres læseoplevelser 🙂
Madame : Det er det nemlig! Jeg vender tilbage med bognyt meget snart 🙂