Resultater
5 resultater.
Blog
5 resultater.
Jeg har læst Lupus af Jens Henrik Jensen.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.
Lupus er et selvstændigt bind i serien om Niels Oxen og kan læses uafhængigt af bøgerne i Danehof-trilogien.
Krigsveteranen Niels Oxen lever et stille og noget isoleret liv i sin lejlighed i Vangede. Hver anden weekend har han besøg af sin søn. Han vil så gerne etablere en god relation til drengen, men det er svært.
Da tidligere PET-chef Axel Mossman kontakter Oxen og beder ham om at tage til Jylland for at kigge efter en ældre mand, der er forsvundet fra sit hjem, ser han en mulighed for at slå opgaven sammen med en lille ferietur med sønnen, og de tager afsted til Harrild Hede. Det er observeret ulve i området – et dyr der fascinerer Niels Oxen.
Turen bliver dog andet og mere end bare et par rolige feriedage – snart er Oxen dybt involveret i en sag, hvor begivenheder fra hans tidligere makker Margrethe Francks fortid dukker op – sagen er farlig og fyldt med gamle hemmeligheder.
Lupus er en meget velkomponeret og spændende roman, som jeg har været meget optaget af. Personskildringerne i romanen beskriver en broget flok og er ualmindeligt præcise og troværdige. Bogen er mit første møde med Jens Henrik Jensens forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at læse flere af hans bøger. Først og fremmest skal jeg så hurtigt som muligt læse de tre første bøger om den meget sympatiske Niels Oxen.
Læs mere om Lupus på Politikens Forlags hjemmeside.
Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Pilgrim af Jens Henrik Jensen. Bogen er den sjette i Oxen-serien.
Fra bogens bagsidetekst:
Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.
Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.
Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveksling fra alle spekulationer.
Jeg er stor fan af bøgerne om Niels Oxen, og har glædet mig meget til at læse Pilgrim. Bogen har overgået mine høje forventninger. Den er velskrevet og spændende hele vejen igennem. Jeg holder mere og mere af seriens gennemgående karakterer, efterhånden som jeg lærer dem bedre at kende. Karaktererne udvikler sig hele tiden, og det er interessant hen ad vejen at blive præsenteret for nye facetter. Det har været meget vanskeligt – for ikke at sige nærmest umuligt – at lægge bogen fra sig. Jeg synes, at Pilgrim er den bedste af Oxen-bøgerne indtil videre. Jeg håber, at der kommer flere.
Jeg har tidligere anmeldt seriens fem første bøger: De hængte hunde, De mørke mænd, De frosne flammer, Lupus og Gladiator. De tre første bøger udgør Danehof-trilogien.
Læs mere om Pilgrim hos Politikens Forlag.
Bog modtaget som anmeldereksemplar.
Jeg har læst Gladiator af Jens Henrik Jensen. Bogen er den femte i serien om den tidligere jægersoldat Niels Oxen.
Fra bogens bagsidetekst:
Da en snigskytte dræber en gruppe krigsveteraner i en afsides shelterlejr, må PET bede den tidligere jægersoldat Niels Oxen om hjælp. Oxen siger ja til at assistere sin gamle makker, Margrethe Franck, men efterforskningen viser sig at være yderst vanskelig:
Snigskytten har formentligt meget mere på samvittigheden, og en ung, kvindelig betjent krydser konstant deres spor på mystisk vis. Tilmed har PET – uvist af hvilken grund – mørkelagt dele af sagen.
For PET er den højtdekorerede Oxen den rette mand at sende ud i ingenmandsland i jagten på de skyldige.
For Oxen selv bliver det en skæbnesvanger opgave, da han står ansigt til ansigt med døden.
Jeg er stor fan af bøgerne om Niels Oxen, og har set frem til at læse Gladiator. Bogen har til fulde levet op til mine forventninger. Jeg kan rigtig godt lide de gennemgående karakterer i serien, og i denne nye bog træder en ny interessant og sympatisk karakter ind på scenen. Samtidig går spændningskurven kun én vej – op, op, op. Niels Oxen er en hårdt prøvet mand, og han bliver bestemt heller ikke skånet i Gladiator. Det har været vanskeligt – for ikke at sige nærmest umuligt – at lægge bogen fra sig.
Jeg har tidligere anmeldt seriens fire første bøger: De hængte hunde, De mørke mænd, De frosne flammer og Lupus. De tre første bøger udgør Danehof-trilogien.
Læs mere om Gladiator hos Politikens Forlag.
Jeg har læst de frosne flammer af Jens Henrik Jensen.
Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar sammen med de øvrige to bøger i Oxen Boxen.
De frosne flammer er tredje bind i Danehof-trilogien og dermed en fortsættelse af De hængte hunde og De mørke mænd.
Krigsveteranen Niels Oxen formodes død ved en ulykke til søs. I virkeligheden overlevede han og lever i skjul på en ø i den svenske skærgård. Hvis det bliver kendt, at han stadig lever, vil han blive jagtet både af politiet og af de mørke mænd, der ønskede ham død.
Sammen med sin gamle makker Margrethe Franck, tidligere PET-chef Axel Mosmann og dennes nevø indleder Oxen en kamp for at få sit liv tilbage og besejre de mørke kræfter fra Danehof.
De frosne flammer er virkelig, virkelig spændende. Der er så mange intriger, tråde og spor, der fletter sig ind i hinanden. Som læser skal man holde tungen lige i munden for at holde styr på det hele. Alligevel overrasker historien gang på gang. Jeg har været fuldstændig blæst bagover af denne velkomponerede, overraskende og hæsblæsende afslutning på Danehof-trilogien – den er fremragende.
Læs mere om De frosne flammer på Politikens Forlags hjemmeside.
Danehof-trilogien findes samlet i Oxen Boxen. Jeg anbefaler bøgerne på det varmeste.
Boxen er en oplagt gaveide, og mon ikke den kommer til at ligge under en hel del juletræer denne jul? Den vil helt sikkert blive modtaget med begejstring af enhver, der kan lide at læse en velskrevet historie med et højt spændingsniveau. Trilogien i Oxen-Boxen er fremragende læsning.
Senest er Lupus udkommet – det er fjerde bog i den spændende serie, og den lever fuldt og helt op til de tre første.
I løbet af september har jeg læst disse tre dejlige, dejlige bøger.
Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.
Lupus af Jens Henrik Jensen er en meget velkomponeret og spændende roman, som jeg har været meget optaget af. Personskildringerne i romanen beskriver en broget flok og er ualmindeligt præcise og troværdige. Bogen er mit første møde med Jens Henrik Jensens forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at læse flere af hans bøger. Først og fremmest skal jeg så hurtigt som muligt læse de tre første bøger om den meget sympatiske Niels Oxen.
Blodspor af Julie Hastrup – jeg er stor fan af Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. De er allesammen spændende og velskrevne. Blodspor er ingen undtagelse. Faktisk vil jeg mene, at Blodspor er den hidtil bedste i serien. Beskrivelser af personer og miljøer er som altid vældig gode og i dette tilfælde kalder de stærke følelser frem hos læseren – i hvert fald hos mig. Der er mange tråde, der skal samles – og det bliver de på fineste vis.
Planen af Morten Pape har gjort stort indtryk på mig – det er en meget barsk beretning om et miljø, der ikke er let at navigere i – især ikke for børn og unge. Et miljø, hvor vold, druk, hærværk og stoffer hører til dagens orden. Morten Pape beskriver knivskarpt, hvad der sker, når mange socialt udsatte samles på ét sted og hvilke problemer, der følger i kølvandet på fejlslagen integration.
Tre meget forskellige bøger – men alle tre virkelig, virkelig gode.