Blog
I mandags blev vores familie velsignet med et lille nyt medlem. Min niece og hendes kæreste fik en lille dreng. De har i forvejen en lille pige på 18 måneder.
Det er en stor og glædelig begivenhed i en familie, hver gang et lille nyt familiemedlem bliver født, og vi ønsker allesammen den lille dreng velkommen til verden.
Endelig! Jeg har håbet på det i lang tid, og nu lader det til, at det langt om længe er en realitet.
Man kan igen købe jeans i 100% bomuld. Det har i lang tid været fuldstændig umuligt at opdrive et par jeans uden stretch, og jeg kan altså ikke fordrage stretch i bukser. Jeg synes, at det er ubehageligt at have på, og jeg synes bestemt heller ikke, at det er klædeligt til ret mange. Mange synes, at det er behageligt at have på, men jeg bryder mig altså ikke om det.
Så jeg er helt på toppen over, at det ser ud til, at jeans i 100% bomuld er ved at komme på hylderne igen. Jeg har fundet flere forskellige modeller på nettet i dag og har ikke tøvet med at bestille et par stykker.
Hold da op, hvor jeg glæder mig til de jeans.
Henover denne lidt forlængede weekend har vejret virkelig slået fast, at det er april måned. Det har været præcis så skiftende, som vejret i april plejer at være.
I fredags havde vi det skønneste solskinsvejr. Det var lunt og dejligt, og himlen var blå. Det var lige vejr til at arbejde i haven, og det gjorde Henrik det meste af dagen.
I går var det lidt gråt og lidt køligt, og der kom en byge forbi ind imellem. Det var perfekt vejr til en dejlig køretur ud i det blå.
I dag er det hundekoldt, og det har haglet og tordnet. Men pyt med det, for vi har været på cafe til søndagsbrunch i anledning af mellemste søns fødselsdag tidligere på ugen. Det var hyggeligt og dejligt.
Hele weekenden har vi sørget for at være ude, når vejret har været til det, og har hygget os inden døre, når det blev for vinterligt derude. Så vi har skiftet mellem at nyde forårsblomsterne derude og de kønne blomster herinde, som jeg har fået af Sander.
Jeg synes, at det er fascinerende, at vejret kan skifte så meget på så kort tid. Jeg kan godt lide det. Jeg kan også godt lide, at der stadig er en bid tilbage af denne dejlige weekend – måske den byder på en travetur i solskin?
I øjeblikket kører kampagnen Smid Tøjet Danmark.
Den store tøjindsamling skaffer nødhjælp til verdens mest udsatte. Lige som sidste år har jeg været afsted med en pose tøj og denne gang også et par støvler.
Jeg synes så godt om tanken om, at det tøj og fodtøj, vi kasserer hjemme hos os, kan bruges af andre eller i hvert fald laves om til noget brugbart. Selv slidt tøj og gamle, forvaskede håndklæder og dynebetræk har en værdi og kan genbruges på forskellige måder. Det brugte tøj er penge værd – penge, der kan bruges til nødhjælp.
Tøjindsamlingen er en god anledning til at få ryddet op i skabene og få skilt sig af med det tøj og linned, der har kendt bedre dage eller bare ikke bliver brugt mere.
Det er ikke ret tit, jeg tømmer min postkasse, for rigtige breve er jo ved at være en sjældenhed, og trykte reklamer har jeg valgt fra.
I dag blev jeg glædeligt overrasket, da postkassen gemte både et postkort fra London fra en af mine sønner og hans kæreste og et kort fra min søster. Det er jo nemlig så hyggeligt at modtage rigtig post.
Min søster sendte endda en lille pose blomsterfrø. Jeg synes, at den pose er så pæn. Jeg kan rigtig godt lide, når helt almindelige dagligvarer har en pæn emballage. Det er bare så sjældent tilfældet, og det fatter jeg ikke. Der findes utrolig meget grim emballage. Selvfølgelig er det vigtigste, at selve varen er i orden, men det skader da ikke, at indpakningen er pæn – det forringer næppe kundernes købelyst.