Blog
Vi satte jo hvidløg i haven i slutningen af november, og de står rigtig fint. De skulle gerne være klar til at blive høstet midt på sommeren, og det glæder vi os til.
Vi har skam allerede høstet årets første afgrøde i urtehaven. Ja, det lyder flot, men der er såmænd bare tale om at klippe lidt frisk purløg. Det er dejligt, at man allerede nu i april kan gå ud i haven og hente et lille skud friske vitaminer, og jeg spiser purløg hver dag i øjeblikket.
Vi har ikke nogen påsketraditioner i familien. Ikke noget med at skulle præstere eller stille op til noget bestemt. Det er nu meget rart.
Vi havde mest af alt brug for nogle rolige feriedage, og det har vi haft. Vi har kørt nogle gode ture bl.a. til Marielyst, som jeg fortalte om for et par dage siden. Vi har også gået nogle lange ture, og på påskeferiens sidste dag blev det til en tre-generationers gåtur i Rådmandshaven i Næstved. Der så vi masser af hvide anemoner. Så er det forår for alvor.
Der er også blevet sået i urtehaven. Der var ikke så meget plads til overs at så på, for vi satte en masse jordbærplanter i efteråret. Men der var heldigvis plads til det vigtigste, nemlig salat og rødbeder og så en lille række knoldfennikel, som vi dyrkede med held sidste år. Nu mangler der at blive lagt lidt kartofler, og så er der ikke plads til mere.
I går kørte vi en tur til Falster. Vi var i Stubbekøbing for et halvt års tid siden og og blev ved den lejlighed lidt småforelskede i Falster. Denne gang ville vi en tur til Marielyst.
Vejret var virkelig dejligt, så vi gik en tur på Det Falsterske Dige. Der havde vi ikke været før. Det var et helt fantastisk sted at gå. Vi var ikke klædt lunt nok på til at gå helt ude ved vandkanten, men på diget var der helt perfekt.
Diget, der er 17 km langt, blev bygget efter stormfloden i 1872 og stod færdigt i 1875. (Kilde: Den Store Danske)
Vi var som sagt glade for Falster i forvejen, og det er ikke blevet mindre efter, vi har set området ved Marielyst.
Det gækkebrev, jeg sendte afsted for nogle uger siden, nåede frem til modtageren, som gættede, at det var fra mig.
Svaret fik jeg i form af en rigtig sød lille video.
Så jeg har været ude for at købe et påskeæg.
Dengang jeg var barn, kunne man være heldig ved påsketid at få enten et papæg med slik i eller et påskeæg, som bestod af en tynd skal af mørk chokolade pyntet med en lille gul “piberenserkylling”. Sådan husker jeg det i hvert fald. Nu er der adskillige forskellige slags æg og påskeharer at vælge imellem.
Som jeg fortalte for nogle dage siden, så har jeg en svaghed for konkurrencer. Nogle konkurrencer – ikke alle.
Jeg kan godt lide den slags konkurrencer, hvor man skal skrive et slogan, finde på et navn til et produkt eller noget i den stil. Konkurrencer, hvor man skal indsende et foto, der på en eller anden måde passer ind, kan jeg også godt lide, men jeg kan bedst lide, når det er noget med ord, og allerbedst kan jeg lide slogankonkurrencer. De er sjældne nu, men i halvfemserne var de ret almindelige.
Dengang havde jeg en mappe, hvor jeg opbevarede alle de forskellige konkurrenceoplæg, og når jeg havde lidt tid til mig selv, kom mappen frem, og så sad jeg ellers og brød min hjerne for at finde på et fængende slogan til en eller anden konkurrence. Dengang sendte man typisk sit forslag ind pr. brev, og jeg sendte en del breve på den konto.
Det var sjovt at deltage i de konkurrencer og selvfølgelig især, når man vandt. Og jeg vandt ikke så helt sjældent. Jeg har vundet alt muligt og umuligt lige fra chokolade til rejser. Det var slet ikke så tosset.
Nu ser man desværre ikke den slags konkurrencer længere, men det var sjovt, mens det stod på. I flere år gemte jeg de forskellige oplæg og også de breve jeg fik, når jeg havde vundet. Desværre er hele molevitten røget ud for længe siden, det kunne ellers have været sjovt at se nu så længe efter. Dog har jeg gemt nogle udklip fra de lokale ugeaviser fra nogle af de gange, hvor der skulle stilles op til fotografering i forbindelse med præmioverrækkelser.