Blog
I går var vi til 1-års fødselsdag. Min nieces lille dreng rundede det første år. Eller det gør han først i morgen, men fødselsdagen blev holdt i går.
Sådan en fødselsdag er en hyggelig familiebegivenhed. Vi var glade for at få mulighed for at være med til at fejre den lille fyr og se ham spise sin første fødselsdagskage. Han så virkelig kær ud med kage i det meste af ansigtet.
Forleden dag tilbragte Sander en påskeferiedag hjemme hos os.
Han hjalp Farfar med at reparere en fuglekasse, der havde fået råd i taget. Den fik fint, nyt tag.
Vi hyggede os med at lægge puslespil, spille Klodsmajor og Domino. Vi spillede fodbold, skød med vandpistol, spiste is og det bedste af det hele – vi snakkede, pjattede og grinede.
Sådan en dag med barnebarnet er guld værd.
Den ene dag er der varme i luften, og man må knappe jakken op og smide halstørklædet, når man er ude.
Den anden dag fryser man lidt og ærgrer sig over, at man har ladet vanterne ligge derhjemme.
Sådan er april. Det er der jo en grund til, som jeg tidligere har fortalt her på bloggen.
Jeg kan lide april med det skiftende vejr. Det er præcis, som det skal være.
Mit barnebarn er lige begyndt at blive allergivaccineret. Det har fået mig til at tænke tilbage på dengang, jeg selv var det igennem. Der er helt sikkert sket meget på allergiområdet i mellemtiden. Heldigvis. Desværre er der også kommet mange flere allergikere. Da jeg var barn, kendte jeg ikke andre, der havde allergi og/eller eksem, som jeg havde. I dag, vil jeg tro, at alle kender en elle flere, der har det.
Jeg har nok været omkring 7 år, da jeg begyndte at blive vaccineret. Jeg havde mange allergier, og jeg kan faktisk ikke længere huske, hvilke af dem jeg blev vaccineret imod. Men i hvert fald fik jeg en indsprøjtning i hver underarm tre gange om ugen i to et halvt år. Mine arme var konstant meget hævede og ømme, men bortset fra det havde jeg ikke noget imod behandlingen eller de mange besøg hos lægen. Jeg var nemlig lidt betaget af ham – jeg syntes, at han var så pæn. Hver gang jeg havde fået mine to stik, skulle jeg sidde i venteværelset i en halv time bagefter, før jeg måtte gå i skole. Det var for at lægen kunne gribe ind, hvis jeg skulle få en alvorlig, allergisk reaktion efter vaccinationen. Det skete heldigvis aldrig. Jeg kan stadig se det lille venteværelse ganske tydeligt for mig, det blev jo til rigtig mange timer, jeg sad der. Plakaterne på væggen med tegninger af forskellige frugter og grøntsager – dem fik jeg kigget godt og grundigt på. Det er svært at afgøre, hvilken effekt vaccinationerne havde på mine allergier, for jeg er jo stadig plaget af allergi. Det er ikke til at sige, om behandlingen har gjort hverken fra eller til.
Nu er det så mit barnebarn, der er syv år og skal allergivaccineres. Der er forsket en del i allergi i mellemtiden heldigvis. Man er blevet dygtigere til at behandle det, og vi håber, at han vil få god gavn af vaccinationerne. Heldigvis giver man ikke længere sprøjterne så hyppigt, så han kan nøjes med et lægebesøg om ugen her i starten, og senere bliver der længere imellem.
Så skal vi til det igen. Urene er stillet en time frem.
Jeg siger det igen – jeg bryder mig slet ikke om det. Mit indre ur kan stadigvæk ikke finde ud at det.
Det næste halve år kommer jeg for sent i seng – og sikkert også for sent op. Jeg bliver forvirret og irriteret, når lyset udenfor ikke harmonerer med det tidpunkt, uret viser. Jeg kommer til at føle mig i klemme mellem uret og døgnets normale gang.
Jeg vil gerne bede om normaltid, tak.