En sjælden gang imellem får jeg pludselig lyst til havregrød. Det skete i går, og jeg bestemte mig for, at jeg ville have havregrød til morgenmad i dag. Så jeg kogte mig en lille portion havregrød til morgen. Kun en lille portion – for jeg ved nemlig, at selv om jeg godt kan længes efter grød, så skal jeg altså ikke have for meget af det.
Jeg spiste havregrøden bare med et lille drys sukker, præcis som jeg serverede den for mine børn, da de var små. Ikke noget med kanel, eller rosiner, mandler eller friske frugt på grøden, som jeg ellers ser rundt omkring, at nogen anbefaler. Det har jeg slet ikke lyst til.
Nu har jeg fået min grød. Det var dejligt, men nu varer det sikkert et pænt stykke tid, før jeg får akut trang til grød igen.