Blog
Det har været et rigtig godt hindbærår. Vi har høstet virkelig mange skønne, økologiske hindbær i haven i løbet af sommeren. Selv nu, hvor vi er godt inde i oktober, kan vi flere gange om ugen plukke omkring et halvt kilo store, fine bær.
Smagen er ikke helt så så intens, som den var, da dagene var længere og solskinstimerne flere, men stadig rigtig dejlig.
Det er nu, der skal samles kastanjer. Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være.
Når jeg går tur på denne tid af året, kommer jeg tit hjem med lommerne fulde af kastanjer. Jeg beholder altid et par stykker i jakkelommen, bare fordi de er rare at røre ved. Resten ender i en skål på bordet, fordi de er smukke at se på.
Når jeg samler kastanjer, sørger jeg af og til for at få nogle af de grønne skaller med. De bliver lagt til tørre i carporten. Der ligger de tørt og godt. Når skallerne er helt tørre, får de den smukkeste, varme, brune farve og er virkelig flotte i vinterens dekorationer.
Guldægget af Cynthia D’Aprix Sweeney er historien om fire voksne søskende. De er meget forskellige men har det tilfælles, at de går og venter på, at arven efter deres far skal blive udbetalt.
Tre af de fire søskende har virkelig set hen til at få de penge. De har hver især brug for dem. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de fleste af pengene forsvinder for næsen af dem. De bliver brugt på at redde deres egoistiske storebror ud af en penibel situation.
De tre yngste søskende kræver naturligvis, at deres bror skal betale pengene tilbage, men kan han det – og vil han?
Den manglende udbetaling af arven får store konsekvenser for de enkelte familiemedlemmer, der hver især får rusket gevaldigt op i både deres hverdag og deres fremtidsplaner.
Guldægget er en meget underholdende og fin historie om familiebånd, der kan holde til en hel del men også kan stramme temmelig meget – og om at lykken somme tider findes et helt andet sted end der, hvor man leder efter den.
I går havde vi en dejlig dag sammen med Sander. Han kom hjem til os fra morgenstunden, så vi havde masser af tid til at hygge os, før han blev hentet igen i løbet af eftermiddagen.
Vi brugte en del af tiden på multibanen, som ligger meget tæt på, hvor vi bor. Der kunne vi rigtig give den gas med boldspil, sjov og pjat.
Senere gik Sander og Farfar i gang med noget træ og noget værktøj, og så var de fuldstændig opslugt i timevis af fornøjelsen ved at save, bore, skrue og slibe. Da de var færdige, var en gren fra vores fældede hyld blevet forvandlet til flere forskellige kunstværker. Det er svært at afgøre, hvem der hyggede sig mest.
De seneste uger har min blogstatistik vist, at mine indlæg om bøger især for bedsteforældre bliver læst forholdsvis flittigt. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for og benytter lejligheden til at fortælle nye såvel som „gamle‟ læsere, at alle bogomtalerne findes samlet under menupunktet Især for bedsteforældre.