Randi Glensbo

Vi har haft en rigtig dejlig søndag. Blandt andet har vi haft besøg af Sander. Han var rigtig frisk og i hopla til at vise os alle sine færdigheder. Han er fornylig begyndt at få lidt forskellig skemad, og i dag så vi for første gang, hvordan han guffer frugtmos. Det var noget, der gled ned, skulle jeg hilse at sige.

Han er i det hele taget en dejlig, glad og veltilpas dreng, som det bare er en stor glæde for os at være sammen med. Vi har snakket lidt om, hvorvidt han mon efterhånden kan genkende os fra gang til gang, vi ser hinanden. Det tror vi nok, at han kan. I hvert fald fortæller hans forældre, at han er begyndt at være lidt reserveret over for folk, han ikke umiddelbart kender. Os møder han indtil videre med tillid og smil, og det er dejligt!

Her hvor vi bor, var det det skønneste solskinsvejr hele formiddagen. Vi smed, hvad vi havde i hænderne og gik en dejlig tur. Det har været gråvejr hele ugen, så når nu vejret var smukt, skulle det nydes.

Der var så dejligt udenfor. Blå himmel, solskin og så alle de der utrolige farver, der stadig er i naturen. Gule og gyldne blade, røde bær -jamen, det var bare så smukt at se mod den knaldblå himmel.

Det er helt utroligt, hvad lidt solskin kan gøre ved humøret. Vi er i hvert fald glade for, at vi greb chancen for at få  lidt lys og luft. Allerede efter frokost skiftede vejret  igen. Det er stadig tørvejr,  men solen har gemt sig bag skyerne igen.

Godt at vi fik fyldt lidt solenergi på tanken.

I dag skulle jeg have været på tur til København med min bedste veninde. Jeg havde glædet mig rigtig meget, for vi ses slet ikke tit nok, og jeg er vild med hendes selskab. Vi har det så godt sammen. Vi har kendt hinanden nærmest altid, så vi kender hinandens livshistorier, hinandens op- og nedture. Vi kan snakke om alt også det, man ikke snakker med så mange om. Og så griner vi så godt sammen, ligeså godt som da vi var 17 år.

Desværre blev vores tur ikke til noget. Jeg måtte aflyse på grund af noget dårligdom.

I stedet har jeg så tusset rundt herhjemme og plejet helbredet. Det har givet tid til at tænke over, hvor heldig jeg egentlig er at være en del af så godt og langt et venskab. Det er jeg meget,  meget taknemmelig for!

Det har været sådan en dejlig søndag. Stille og rolig og alligevel har vi nået en masse. Henrik har været i haven og ordnet noget af alt det, der skulle ordnes, før vinteren kommer. Jeg har blandt andet ryddet op i nogle skabe, kasseret forskelligt tøj, som har hængt der alt for længe uden at blive brugt. Vasketøjskurven er jeg også kommet i bund med. Det samme med strygetøjet.

Vi har været ude at gå en rask tur. Det var dejligt, men vi blev godt nok lidt kolde om både fingre og næser.

Aftensmaden er forberedt og klar til at blive sat i ovnen og der er lavet lidt lækkerier til  kaffen og teen i aften. Imellem gøremålene er der blevet tid til at maile til bedsteveninden og tid til lidt hyggelig bloglæsning.

Jeg elsker sådan en søndag, hvor man bare stille og roligt tusser rundt og får gjort de ting, man nu lige har lyst til at tage fat på. Nogen gange får man udrettet meget mere på den måde, end hvis men på forhånd havde lagt planer for, hvad der skulle gøres. Ingen lammende eller blokerende planer eller forventninger. Sådan en dag, hvor det bare er lysten der driver værket, er slet ikke så tosset.

Det bedste af det hele er, at der er en god bid tilbage af søndagen endnu, gad vidst om der ikke også bliver tid til at stikke snuden i en god bog?