Blog
Hvis ikke jeg var glad for min mobiltelefon før, så er jeg det da i hvert fald nu.
Næsten hver dag indløber der nye fotos af mit dejlige barnebarn på mobilen. Hvis ikke de kommer kvikt nok, rykker jeg for dem.
I dag har vi så startet en helt ny leg, guldklumpen og farmor. Vi har talt i telefon sammen. Han pludrer på livet løs, den lille. Det lyder jo simpelt hen så sødt, så farmor her – og også farfar – bliver helt bløde i knæene.
Jeg lægger ikke skjul på, at jeg går ind for økologi. Jeg spiser helst økologisk mad og skeler efterhånden også til økologien, når jeg køber andre ting end lige madvarer.
Så da jeg forleden skulle shoppe lidt tøj til mit barnebarn på nettet, var det naturligt for mig at vælge noget økologisk babytøj.
På billedet her i indlægget ses det statement, der pryder en af de dragter, der røg i farmors indkøbskurv forleden. Så nu skal mit barnebarn altså bære en dragt, der “skriger” KEEP THE PLANET COOL.
Sådan kan det gå, når man har en farmor, der er øko-freak.
Som jeg fortalte om i søndags, har jeg været på nettet for at bestille lidt tøj til mit barnebarn.
Der er så meget sødt og dejligt børnetøj at få, at man let kunne købe sig fra hus og hjem. Så man må beherske sig.
I søndags bestilte jeg noget hos www.bambusbambino.dk – og havde en lidt pudsig oplevelse i den forbindelse.
Jeg havde kig på en sparkedragt af et bestemt mærke. Eller faktisk vaklede jeg lidt mellem to modeller, fordi de bare var så søde begge to.
Da jeg kom ind på webshoppen, fandt jeg hurtigt den ene dragt. Den var på udsalg og var nedsat til en helt ok pris. Bagefter fandt jeg den anden dragt, som jeg var på udkig efter. Den var ikke på tilbud. Men jeg overvejede alligevel at købe den og klikkede ind på den størrelse, mit barnebarn bruger. Og så skete det sjove. Prisen på 179 kroner blev streget over og en ny pris i røde tal dukkede op: 0,00 kr.
Jeg kiggede jo lige lidt, og så tænkte jeg: Okay, jeg er da ikke for fin til at bestille en babydragt, bare fordi jeg får den tilbudt til ingen penge:
Så jeg trykkede på KØB. Bagefter handlede jeg videre og købte endnu en dragt. Jeg sendte ordren, gennemførte betalingen og fik straks en ordrebekræftelse i min mailbox. Alle tre dragter fremgik af bekræftelsen – også den til 0 kroner.
Jeg kiggede lidt rundt på webshoppen for at se, om jeg mon havde vundet i en eller anden finurlig skattejagt eller giveaway – eller hvad? Men det stod der ikke noget om nogen steder.
Lidt senere kom der så en mail fra webshoppen. Det var altså en fejl.
Nå, øv! Så havde jeg ikke været heldig alligevel. Jeg skrev en mail til indehaveren af webshoppen, at jeg lige havde sat næsen op efter at have vundet i en konkurrence og bla, bla, bla. Hun svarede venligt tilbage, at en konkurrence måske var værd at overveje. Desuden ville hun lægge en overraskelse i pakken, når hun sendte mine varer. Som en lille kompensation for fejlen.
I dag kom pakken så. De bestilte varer levede op til mine forventninger. Og overraskelsen var et par søde små, blå bukser, som jeg bare vil elske at se mit barnebarn i. En flot kompensation, synes jeg!
Jeg synes, det var fin stil fra Bambusbambino’s side, og vil ikke tøve med at vende tilbage som kunde en anden gang. Selvfølgelig havde det været fedt, hvis shoppen med oprejst pande havde givet mig dragten til den annoncerede pris, men der er vel trods alt ikke mange, der kan leve af at forære deres varer væk. Desuden er det menneskeligt at fejle.
Lige siden mit barnebarn blev født, har jeg haft kig på en bestemt lille babydragt.
Jeg har for længst besluttet mig for, at den skal guldklumpen altså bare ha’. Men mere havde jeg ikke fået gjort ved det.
I dag tænkte jeg så, at det var ved at være sidste udkald, hvis jeg skulle prøve at få fat i dragten til en god pris. Der er stadig udsalg på mange af de forskellige webshops, men det er nok ved at synge på sidste vers.
Så farmor her måtte se at komme til tasterne.
Jeg fandt også dragten på udsalg. Dragten og lidt mere, nu jeg var i gang.
Nu glæder jeg mig, til pakken kommer. Og jeg glæder mig endnu mere til at se, om dragten nu klæder mit barnebarn lige så godt, som jeg har gået og forestillet mig. Jeg kan da næsten ikke tro andet.
I dag skulle vi egentlig ha’ passet vores barnebarn. Så det havde vi mere eller mindre sat dagen af til.
Det blev imidlertid aflyst, så nu havde vi pludselig det meste af en dag, der ikke var programlagt på nogen som helst måde. Det er jo slet ikke så tosset.
Vi kunne jo sagtens finde på noget at lave. Vi har altid en større pulje af igangværende projekter i hus og have. Der var bare ikke noget, der fristede. Nu havde vi jo sat næsen op efter en hyggedag, så der skulle hygges – ikke arbejdes.
Vi blev enige om at tage lidt ud i det blå.
Vi have en lidt løs plan om, at turen måske kunne føre os forbi kirkegården, hvor mine forældre ligger begravet. Der er en times kørsel hver vej, hvis man tager den hurtigste rute.
Men i dag havde vi lyst til at tage turen i ro og mag. Så vi valgte de små veje. Og ærlig talt – vi kørte nok som nogen rigtige søndagsbilister. Vi skulle nemlig rigtig kigge os omkring.
Vi havde planlagt, at vi ville plukke en markbuket undervejs.(Læs hvorfor i mit forrige indlæg.)
Vi havde ydermere bestemt, at blomsterne denne gang skulle plukkes ved de veje, hvor jeg så tit gik og plukkede blomster sammen med min mor, da jeg var barn.
Det lykkedes også med lidt besvær. Først blev blomsterjagten nemlig afbrudt af en hurtigtkommende, voldsom tordenbyge, og senere havde vi svært ved at finde steder, hvor vi kunne parkere, uden at holde i vejen for andre trafikanter.
Men det lykkedes trods alt. Når man plukker grøftekantsbuketter, må man jo tage det, der er til rådighed på netop det tidspunkt og det sted, man har valgt.
Da vi kørte hjem, tog vi en anden rute. Der så vi andre vilde blomster og kunne ha’ plukket en helt anderledes buket.
Naturen byder på mange smukke valgmuligheder.