Blog
Noget af det allerbedste ved den danske sommer er efter min mening, at man kan få friske, skønne jordbær.
I dag har vi været forbi Bakkegården, der er en af de økologiske gårdbutikker, hvor vi holder af at handle. Vi var så heldige, at der var bær at få, så i aften skal der jordbær på bordet. Det er min yndlingsspise. For mig er der ikke noget andet spiseligt, der slår jordbær, og jeg glæder mig helt vildt til at smage sæsonens første.
I går tog jeg sammen med to af mine søskende tilbage til vores barndoms land. Vi ville gense huset midt ude i skoven, hvor vi boede en periode, da vi var børn. Vores to ældste søskende var voksne og flyttet hjemmefra på det tidspunkt, så de har ikke barndomsminder fra huset og var derfor ikke med på turen. Derimod var Henrik og min søsters mand med.
Huset lignede ikke helt sig selv, men det kunne man næsten heller ikke forvente efter 56 år. Til gengæld stod nabohuset, som lå et pænt stykke væk, stort set, som vi huskede det.
Det var helt fantastisk at gense de steder sammen, hvor vi løb og legede som børn. Minderne dukkede op i en lind strøm. Det, den ene ikke kunne huske, kunne den anden.
Da vi havde travet rundt i skoven længe nok, kørte vi videre forbi vores næste barndomshjem og fortsatte til en lille restaurant – Kudskehuset, hvor vi af og til kom for at købe en is, da vi var børn. Vi købte ikke is der i går, men spiste frokost, mens vi fortsatte den hyggelige snak om både før og nu.
Kudskehuset ligger tæt på Gyldenløves Høj og Skjoldenæsholm.
Vi købte ind i Bilka i går. Jeg hader ellers at købe ind om søndagen – ligesom jeg heller ikke bryder mig så meget om at handle lige netop i Bilka – og gør det stort set kun den anden søndag i hver måned, hvor der er 25% rabat på alle økologiske varer. Det er altså en rabat, der batter.
Så der blev revet ned fra hylderne.
Butikken er ved at blive lavet helt om, så der var lidt ekstra trængsel i gangene i går. På et tidspunkt var jeg ved at støde frontalt sammen med en ung Bilka-ansat med en stor, godt læsset pallevogn i en smal passage. Vi kunne ikke rigtig blive enige om, hvem der skulle holde til hvilken side, så der måtte et par forsøg til, før det lykkedes at komme forbi hinanden. Den slags situationer bliver nemt en lille smule akavede – men ikke i dette tilfælde. Lige idet vi passerede hinanden, stak den unge knægt mig et stort grin og sagde: “Tak for dansen.”
Skønt med sådan en munter tilgang til tingene. Lige pludselig var det slet ikke så slemt endda at mase rundt i Bilka på en søndag.
Regnen og blæsten tidligere på ugen har været en hård omgang for vores nyudsprungne japanske kirsebærtræ.
De smukke, sarte blomster ser en smule forpjuskede ud, og på jorden ligger små klynger af blomster, der er blevet slået af grenene.
Det er synd, men der er heldigvis ufatteligt mange blomster på træet stadigvæk, og selv om de er blevet rusket igennem af vejret, er de stadig så smukke, at jeg slet ikke kan se mig mæt på dem.
I torsdags var det Danmark Læser Dag. Der blev delt gratis bøger ud i hele landet. Jeg havde selv meldt mig som boguddeler, men der blev ikke brug for mig, fordi man havde uddelere nok i mit område.
Det er en god ide at opfordre til, at man læser lidt mere.
Jeg læser selv rigtig mange bøger i øjeblikket. Jeg fik et gavekort til Mofibo til min fødselsdag, og jeg skal da lige love for, at jeg får fuld valuta for pengene. Gode læseoplevelser kan man ikke få for mange af.
I forbindelse med Danmark Læser kampagnen tænkte jeg lidt over hvilke bøger, der har betydet allermest for mig.
En af dem er Vinterbørn af Dea Trier Mørch. Den handler om en flok vidt forskellige kvinder, der er indlagt på Rigshospitalets fødeafdeling i vinteren 75/76 og det fællesskab, der opstår mellem dem. Bogen udkom i 1976 kort tid efter, at jeg havde fået mit ældste barn i december 75. Jeg var så vild med den bog. Den er godt slidt. Jeg har læst den mange gange.
Vinterbørn blev filmatiseret i 78, og filmen var også god.
Jeg har i tidens løb skilt mig af med mange bøger, fordi jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at læse dem igen. Men Vinterbørn vil altid stå i min bogreol.