Der findes ikke dumme spørgsmål – og så alligevel …

Jeg har lige siddet og moret mig over et spørgeskema fra et analyseinstitut.

Først blev jeg spurgt om køn og alder og svarede, som sandt er, at jeg er kvinde og 60 år.

Derefter blev jeg spurgt, om jeg havde født et barn indenfor de seneste to år. Jeg svarede benægtende.

Så blev jeg spurgt, om jeg planlagde graviditet i løbet af de kommende to år. Det kunne jeg afvise.

Jeg ved godt, at meget kan lade sig gøre – men helt ærligt!

Jeg tilhører vist ikke lige målgruppen for den pågældende undersøgelse og burde være hægtet af efter at have opgivet køn og alder. Spild af tid – men jeg fik da et godt grin ud af det.

Læs videre

Nu med fotodokumentation

Jeg blærede mig jo lidt i går med, at jeg har plukket et ret stort (økologisk) æble i min have.

Nu har Ellen spurgt efter et billede af æblet, så det iler jeg med at bringe.

Jeg har forsøgt at anskueliggøre æblets størrelse ved at placere et tekrus og en tændstikæske ved siden af.

Læs videre

Fredagssnold

Henrik har hentet Sander i børnehaven i dag.

Jeg blev hjemme, for jeg slås med en rigtig træls virus, som der ikke er nogen som helst grund til at dele med nogen. Måske var jeg blevet hjemme under alle omstændigheder, for det er faktisk allerhyggeligst, når kun en af os henter. Man får sådan en god snak, når man er på tomandshånd med Sander.

Der hersker desuden en stiltiende aftale. Det er noget med, at når Farfar henter Sander i børnehaven alene, så skal de til købmanden og snolde. I dag købte de kanelsnegle, har jeg fået at vide.

De hygger sig, gør de.

Læs videre

Babyboom

Man hører jo, at fødselstallet er det laveste i mange år. Det gør man noget ved her på vores vej.

Vi fik jo nye unge naboer sidste år. Til begge sider. Søde unge mennesker.

Og nu står vi lige midt i noget, der ligner et lokalt babyboom. Vores naboer til den ene side har lige fået en lille datter. Jeg har set hende i dag, og hun er bare dejlig.

Naboerne til den anden side venter barn nummer to om ganske kort tid.

Ikke noget med trist og stille sølvbryllupskvarter her. Her er masser af liv, og det er dejligt.

Læs videre

Retro

Det er lidt sjovt, når man opdager, at ting, man har haft siden man var barn eller ung, pludselig bliver smarte igen. De er gammeldags på den fede måde og bliver kaldt retro.

Igennem nogen tid er bøjler som de tre på billedet dukket op rundt omkring. Folk køber dem åbenbart på loppemarkeder og i genbrugsbutikker og synes, at de er sjove eller pæne.

Jeg fik de tre bøjler af min mor, allerede da jeg var barn. Vi havde rigtig mange af den slags bøjler derhjemme dengang. De blev nemlig sammen med mange andre fine ting lavet i ergoterapien på det psykiatriske plejehospital, hvor begge mine forældre arbejdede, og kunne erhverves for en billig penge.

Som barn syntes jeg, at bøjlerne var rigtig flotte. Jeg kunne godt lide de forskellige farver og mønstre. Siden synes jeg vist nok, at de var grimme, men heldigvis tog jeg dem med, da jeg flyttede hjemmefra. På et tidspunkt begyndte jeg at værdsætte dem igen, fordi de er et minde fra barndommen.

Nu er de så blevet retro.

Læs videre