Blog
Forleden dag, da vi var på Enø, var der nogen, der trængte til en is. Der var lang kø ved ishuset, så vi blev enige om at vente lidt og tage isen på hjemvejen.
Vi gjorde holdt ved Isgrillhytten (pudsigt navn – tidligere bare Ishytten) på Karrebækvej, hvor man havde sat det usædvanlige opslag om åbningstider op i vinduet.
Ældste søn har været på besøg nogle dage, før han her til morgen rejste tilbage til sin hverdag i Nuuk.
Vi har hygget os herhjemme og også været lidt på tur. Vi har bl.a. været en tur på Enø og en tur på Møn.
På Møn havde vi sat os for at se Geocenteret ved Møns Klint. Desværre var der så mange andre, der havde fået den samme glimrende ide, at vi ikke rigtig fik noget ud af det. Der var simpelt hen så mange mennesker, at man næsten stod som sild i en tønde, og støjniveauet var højt. Så det var temmelig svært at koncentrere sig om at læse og høre de forskellige informationer, så vi fik ikke ret meget ud af besøget. Det var lidt ærgerligt, men vi blev enige om. at vi må vende tilbage en anden gang, når det ikke er sommerferie og den første regnvejrsdag i lang tid. Når man vælger lige præcis sådan en dag, er man jo selv lidt ude om det.
Vi blev lidt stressede af at være der, så vi gik ret hurtigt igennem centeret og søgte derefter tilflugt i mere rolige omgivelser i Klinteskoven, hvor vi gik en lang og dejlig tur.
I går rundede vi ældste søns besøg herhjemme af med med en hyggelig familiefrokost. Det var lykkedes at tromme hele banden sammen. Det er ikke altid så let. Nogen arbejder så skæve tidspunkter og nogen bor langt væk. Så det er lidt af en kabale, der skal gå op, og det gjorde den i går. Det var så hyggeligt. Sander havde fået en ny drage, som vi i fællesskab morede os med at forsøge at få i luften. Det gik ikke alt for godt, men vi havde det ret sjovt, og det var det vigtigste.
Forleden dag, da vi var i Svendborg, havde vi egentlig planlagt en tur i Elvira Madigans fodspor.
Vi ville have været en tur til Nørreskoven på Tåsinge for at se stedet, hvor Elvira sammen med Sixten Sparre tog afsked med livet, ligesom vi også gerne ville se deres gravsted på Landet kirkegård.
Turen blev ikke til noget, for vi var helt ødelagte af varmen, før vi nåede så langt. Vi nøjedes med at kigge op på tårnværelset på Hotel Svendborg, hvor parret boede en periode, før de tog videre til Tåsinge.
Jeg håber, at vi får gjort alvor af turen til Tåsinge en anden god gang.
Vi går stadigvæk og pakker ud og sætter på plads.
Af og til må vi også bruge lidt tid på at finde de ting, vi allerede har sat på plads, fordi vi ikke kan huske, hvor vi har placeret dem.
I går kom Sander og hans far forbi på en hurtig overraskelsesvisit. Vi havde lige haft blikkenslageren på besøg for at udbedre et par fejl. Det hele var lidt kaotisk, så vi trak ud i haven, hvor vi hyggede os en times tid.
Vi fornemmede, at Sander er ved at være lidt træt af, at hans farfar og farmor hele tiden har travlt, og vi glæder os da også selv, til der falder en anelse mere ro over dagligdagen, så vi får lidt tid til familien igen.
Tidligt i morges blev vores skurvogn afhentet.
Igen måtte jeg beundre chaufføren, der hentede den, for hans manøvrering både af kranen og den store blokvogn. Det kræver en rutineret chauffør at bakke et stort skrummel af en blokvogn ned ad vores lille vej. Og rutineret var han, for han fik hele manøvren til at se legende let ud.
Nu skal der købes græsfrø, så vi kan få genoplivet græsplænen der, hvor skurvognen har stået.