Det har da bare været den vildeste marts måned.
Jeg mindes ikke, at alle de forskellige forårstegn nogensinde før har været så tidligt på færde som i år.
Anemonerne blomstrer under vores bøgetræ i haven – både de hvide og de gule. Hvis jeg havde haft nogen af de blå, havde de sikkert også blomstret, men det har jeg ikke.
Et par musvitter er flyttet ind i redekassen, som Sander og Henrik tømrede sammen en dag i sommerferien.
Alle vegne er der forårstegn, som man ikke er vant til at se allerede i marts.
I urtehaven er mine purløg over 20 cm høje, og jeg har høstet af dem stort set hver dag siden midt i marts. Det er usædvanligt. Det er lidt vildt. Og det er dejligt.