Blog
Fredag aften er lige på trapperne.
Jeg har planer om at lave en stor skål popcorn, smide mig i sofaen og finde en god film på Netflix.
Det er lige præcis sådan en aften, jeg trænger til. Hverken mere eller mindre.
Hvor er det bare dejligt, at solen skinner og luften er lun. Det er skønt at kunne være ude uden vanter og at kunne bruge en lidt lettere jakke end den tykke vinterjakke. Jeg nyder det.
I går var vi en tur i skoven sammen med Sander, sønnike og svigerdatter. Denne gang gik vi en tur til Svenskekløften. Sander nød skovturen som altid, men på et tidspunkt mukkede han lidt over, at vi gik for stærkt, og at han næsten ikke kunne følge med. Jeg sagde til ham, at han kunne gå forrest, for så kunne han bestemme farten. Det syntes han var en god aftale. Så han gik i spidsen, og så skal jeg da ellers love for, at der kom tempo på. Det gik over stok og sten, og nu var der ingen, der brokkede sig.
I dag har jeg ikke nogen at gå tur sammen med, men det er heller ikke så tosset at gå en tur alene. Jeg har været ude at gå i formiddag og har planer om en eftermiddagstur også. Det er bare om at komme ud og nyde det gode vejr, mens det er der.
Sanne Salomonsen er på turné. Hjem 2014 kalder hun turen.
I aftes gav hun koncert i Ringsted Kongrescenter, og vi var blandt publikum. Vi havde glædet os rigtig meget, siden vi købte billetterne i søndags.
Koncerten havde fokus på nogle af de mere stille numre fra Sannes store repertoire. Det var, som hun selv sagde, et “sid ned – arrangement – I sidder ned, så sidder jeg også ned.” Det gjorde hun også under det meste af koncerten, men en enkelt gang sprang hun alligevel op og gav et nummer for fuld hammer, hvor hun indtog hele scenegulvet.
Der er ingen tvivl om, at det har kostet Sanne Salomonsen masser af både vilje og kræfter at kæmpe sig tilbage til livet og karrieren efter den blodprop i hjernen, hun blev ramt af for 8 år siden. Men tilbage er hun. Måske nok en smule stækket – men langtfra knækket.
På et tidspunkt kiggede hun ud over salen, lænede sig lidt frem i stolen og sagde: ” Det er sgu da meget hyggeligt, synes I ikke?” Det var meget mere end hyggeligt. Det var helt fantastisk.
Hold nu op, hvor kan den kvinde dog synge. Hun leverede varen. Sikke en aften!
I aftes bestilte vi billetter til en oplevelse, vi glæder os rigtig meget til.
Det er ikke noget vildt. Bare noget med noget god musik.
Vi så, at der var billetter at få, blev enige om at bestille og få minutter efter sad vi med billetterne i hånden. Nu kan vi gå og kigge på dem og rigtig glæde os.
Forventningens glæde skal man ikke undervurdere.
Det har været lidt af en uge, synes jeg. En af den slags uger, der har indeholdt en smule mere aktivitet, end kræfterne i virkeligheden rakte til.
Til gengæld kan vi nu også se nogle resultater af travlheden. Så det er helt i orden. Hvad det er, vi har haft travlt med, vender jeg tilbage til på et lidt senere tidspunkt.
I tirsdags blev der tid til at hente Sander i børnehaven. Det blev sidste gang vi hentede ham lige præcis der, for på mandag starter han i en ny børnehave. Det bliver spændende. Jeg krydser fingre for, at skiftet kommer til at gå rigtig godt.
I formiddag står den på praktiske gøremål herhjemme og så skal der lyttes til Mads & Monopolet imens. Jeg kan så godt lide det program.