Knud, den store

Jeg er fuldstændig tabt for omverdenen i øjeblikket.

Jeg er nemlig ved at læse Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst.

Jeg var stor fan af Hanne-Vibeke Holst i forvejen, og Knud, den store har bestemt ikke gjort min begejstring for hendes forfatterskab mindre.

Knud, den store er jo historien om Hanne-Vibeke Holsts far, forfatteren Knud Holst, og den er fortalt så medrivende, at man næsten ikke kan lægge bogen fra sig.

Selv om jeg kun er godt og vel halvvejs i bogen, tør jeg godt anbefale den på det varmeste.

Læs videre

Endelig sne

Sikke en morgen og sikke en udsigt at stå op til.

Endelig har vi fået sne. Der ligger et smukt, blødt lag over det hele. Hver en gren og hver en kvist er tyk af sne. Jeg er faldet i staver ved vinduet flere gange her til morgen, for vores have ligner jo pludselig et eventyrlandskab. Det skal nydes.

Småfuglene flokkes om foderbrættet. Solsortene hygger sig med at spise æbler under juletræet, der nu står fint pyntet af sne på terrassen.

Om lidt tager jeg godt med tøj og de varme støvler på, og så skal jeg ud og nyde at gå i sneen. Det har jeg længtes efter længe.

Læs videre

Telefonvækning i utide

Her hos os er det mig, der står for at stille vækkeuret. Eller rettere sagt – jeg stiller alarmen i min mobiltelefon. Den bliver normalt indstillet til at vække os klokken 6.

I aftes var jeg åbenbart meget træt eller meget bælgøjet eller meget fummelfingret eller noget i den retning.

I hvert fald gav alarmen lyd fra sig klokken 2 i nat. Sådan noget gør den jo ikke helt af sig selv. Så jeg må på en eller anden måde have bedt den om det. Ganske utilsigtet.

Det værste af det hele var, at jeg sov videre, som om ingenting var hændt. Stakkels Henrik derimod blev vækket af alarmen – og da han havde fået slukket for den,  kunne han selvfølgelig ikke falde i søvn igen før ud på morgenstunden. Og da var det jo ved at være tid til at stå op.

Et lille hverdagseksempel på, at det nogen gange er de forkerte, det går ud over, når nogen dummer sig.

Læs videre

Hvis man selv kunne bestemme …

Det er ikke pænt at være misundelig, men jeg er alligevel en lillebitte smule misundelig på dem, der bor i de dele af landet, hvor der er faldet sne.

Her er der kun faldet ganske lidt sne, og det er allerede væk igen. Alting er bare vådt og gråt. Det vil jeg gerne have byttet ud med et smukt, hvidt snelandskab og knitrende frost.

Jeg vil gerne bytte  snavset regnvand i store pytter ud med kridhvid, gnistrende sne, der knirker under støvlerne.

Nu kan man jo ikke selv bestemme, hvordan vejret skal være, men jeg ved altså godt, hvad jeg ville vælge, hvis man kunne.

Læs videre

Same procedure as every year

Tiden omkring nytår står i oprydningens tegn her i huset. Jeg får altid en gevaldig trang til at rydde op og rydde ud på denne tid af året.

Jeg starter altid nytårsmorgen med at pille alting ned fra min opslagstavle. Så er den klar til det nye års ideer, projekter, minder, hilsner, ønsker og hvad der ellers plejer at lande der.

Når opslagstavlen er ryddet, er processen i gang. Jeg kaster mig over skabe og skuffer. Jeg ordner og sorterer og smider endda også somme tider noget ud.

Jeg rydder også op i strømmen af nyhedsbreve, der lander i min mailbox. I årets løb vokser antallet på mystisk vis, men nu bliver det skåret ned med hård hånd.

Jeg må vist også kigge på, om der skal luges lidt ud i overspringshandlingerne – det var jo den der oprydning, jeg var i gang med.

Læs videre