Randi Glensbo

Tiden omkring nytår står i oprydningens tegn her i huset. Jeg får altid en gevaldig trang til at rydde op og rydde ud på denne tid af året.

Jeg starter altid nytårsmorgen med at pille alting ned fra min opslagstavle. Så er den klar til det nye års ideer, projekter, minder, hilsner, ønsker og hvad der ellers plejer at lande der.

Når opslagstavlen er ryddet, er processen i gang. Jeg kaster mig over skabe og skuffer. Jeg ordner og sorterer og smider endda også somme tider noget ud.

Jeg rydder også op i strømmen af nyhedsbreve, der lander i min mailbox. I årets løb vokser antallet på mystisk vis, men nu bliver det skåret ned med hård hånd.

Jeg må vist også kigge på, om der skal luges lidt ud i overspringshandlingerne – det var jo den der oprydning, jeg var i gang med.

Det er nok sådan for de fleste af os, at vi vi griber julen an på samme måde år efter år. Det er en del af hele juleglæden, at vores jul er velkendt og fuld af traditioner.

Alligevel sker der jo små justeringer hen ad vejen.

For nylig blærede jeg mig af her på blokken, at jeg havde skudt juleforberedelserne i gang med indkøb af julemærker.

Fint nok. Der er så bare sket det, at jeg efterfølgende har besluttet mig for, at jeg slet ikke skriver julekort i år. Det har jeg ellers gjort hvert eneste år i hele mit voksne liv. I år gør jeg det ikke. Måske gør jeg det til næste år? Måske glider det lige så stille ud. Nu må vi se.