Blog
Vi har været ude at køre en lørdagstur i regnvejret. Vi skulle nemlig til gårdbutikken på Krogagergård, hvor vi køber økologisk kød.
Jeg havde desværre ikke mit kamera med. Det ærgrer jeg mig over, for gårdens grise gik så tæt ved vejen i dag, at der kunne være kommet et godt billede ud af det. De grise er simpelt hen noget af det sødeste. De er så søde, at man næsten ikke nænner at spise dem. Næsten! For de smager bare så godt.
Hvis du vil se grisene, så kan du bare klikke her.
Min langsomme lørdag bød på et lille smut forbi Kählers lagersalg i Næstved.
Jeg var på udkig efter en Love Song vase. De vaser er så pæne, synes jeg.
Desværre var jeg for sent på den. Der var ikke flere. Øv!
Der var skam mange andre fine ting, men jeg købte ikke noget.
Igen i dag lod vi det dejlige vejr lokke os en tur i Hesede Skov. Det er en stor skov med mulighed for mange forskellige traveture.
I dag gik vi en tur til Svenskekløften.
Det tynder kraftig ud i bladene på træerne efterhånden. Til gengæld ligger der et tykt tæppe af blade i gyldne farver i skovbunden. Jeg elsker at være i skoven på denne årstid. Jeg nyder at gå i det tykke lag blade, nyder farverne, duften og den raslende lyd af tørre blade i bevægelse.
Så kan vi se frem til en weekend, der er lidt længere end normalt.
Det er dejligt. Jeg bryder mig ikke spor om sommertid og ure, der er stillet frem.
Så hurra for at vi vender tilbage til normaltid i denne weekend og får den time tilbage, der blev snuppet fra os i foråret.
Og kunne vi så ikke blive enige om at holde op med det pjat med at pille ved tiden?
Vi var sammen med Sander en tur i BR forleden dag. Vi skulle lige kigge, for Sander var helt vildt optaget af det forskellige halloweengøgl, der var stillet frem.
Der var vampyrer og skeletter. Der var hekse og monstre. Der var hugtænder, kranier og løse knogler.
Jeg syntes, at det var virkelig grimt det hele, men Sander syntes, at det var spændende. Han stod og betragtede et plastikskelet, der hang og dinglede for øjnene af ham, og sagde : “Farmor, vil du fortælle mig, hvorfor vi har knogler?” Jeg sagde til ham, at hvis vi ikke havde knogler, ville kroppen være alt for blød og slatten, og vi ville hverken kunne gå eller stå. Det var den korte version af forklaringen om knoglernes funktion, men Sander lod til at finde svaret tilfredsstillende, for han forfulgte ikke emnet.
Alle halloweensagerne fik mig til – endnu en gang – at spekulere på, hvorfor så meget legetøj skal være så ringe og så grimt. Kvaliteten – eller manglen på samme – gør i sig selv skeletterne, hugtænderne og alt det andet temmelig uhyggeligt, synes jeg.