Blog

Historiens vingesus

6 kommentarer

I fredags kørte vi en tur gennem egnen, hvor jeg voksede op. Da vi nu var på de kanter, fik jeg sådan en lyst til at gå en tur op på Gyldenløves Høj.

Det var ved at være mange år siden, jeg havde været der sidst, men i min barndom kom jeg der jævligt. Fra jeg var fem, til jeg var ti år, boede vi nemlig i gåafstand fra højen, og en søndagsgåtur kunne meget vel føre os til  Gyldenløves Høj. Nogen gange afsluttedes turen på højen med en is fra Kudskehuset lige i nærheden.

Jeg husker den højtidelige stemning, når vi stod på toppen af højen og kiggede på mindestenen med navnene på de dræbte frihedskæmpere, og min far fortalte om, hvordan der under krigen blev kastet våben ned fra luften til modstandsbevægelsen lige her, hvor vi stod.

Det var godt at komme en tur derop igen, og jeg fornemmede stadig den højtidelige stemning og historiens vingesus, da jeg stod på højen.

Læs videre

Blog

Rene varer

8 kommentarer

Fødevarestyrelsens nye kampagne hedder Mad Med Mindre Kemi. Jeg ville ønske, at den hed Mad Uden Kemi.

For mad og kemi hører da slet ikke sammen, synes jeg.

Jeg vil i hvert fald så vidt muligt ikke spise mad, der er “krydret” med pesticidrester og andre sære ting.

Til gengæld vil jeg meget gerne spise dejlige, økologiske æbler. Dem har jeg heldigvis i haven lige nu.

Det er en af de små hverdagsglæder, som jeg sætter stor pris på.

Læs videre

Blog

Så ens – og dog så forskellige

8 kommentarer

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.

Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.

Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.

Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn  er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.

Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.

Læs videre

Blog

Sommerens store spørgsmål

6 kommentarer

Som alle andre mindre børn stiller Sander virkelig mange spørgsmål. Nogle er nemmere at besvare end andre.  Når han rigtig er i spørgehjørnet, siger han hvorfor til næsten alt, hvad man siger og gør.

Nogle af spørgsmålene er så pudsige/søde/underfundige, at man husker dem og tænker på dem igen og igen.

Et par af de spøgsmål, han har stillet i løbet af denne sommer, vil jeg gøre mig umage for at huske. Nu skriver jeg dem her, så kan jeg altid finde dem igen, hvis jeg mod forventning skulle glemme dem.

Det spørgsmål, vi har moret os mest over, har jeg allerede fortalt om. Det var dette spørgsmål stillet til Farfar : Bruger DU ikke støttehjul mere?

En dag, hvor vi gik ude i haven, overhørte Henrik en ordveksling mellem Sander og mig, som han morede sig lidt over:

Sander: Hvad er det for nogle kirsebær?

Mig: Det er ribs.

(Spørgsmålet var reelt nok, det var vist mere det kortfattede svar, der gjorde samtalen lidt løjerlig at høre på.)

Et andet spørgsmål af mere alvorlig karakter blev også stillet en dag ude i haven:  Kan en snegl ikke dø?

Ja, livet rummer mange spørgsmål både for store ogs små. De er ikke alle lige lette at svare på.

Læs videre

Blog

Helt opslugt

8 kommentarer

Forleden dag var jeg så heldig at vinde en skøn bog ovre hos Julia Lahme. Den kom med posten i går.

Jeg læste straks de første par sider, og så var jeg solgt. Faktisk har jeg ikke lyst til at foretage mig andet end at fordybe mig i historien om Jordemoderen fra Hope River. På den anden side vil jeg egentlig også gerne spare lidt på den, så jeg ikke bliver alt for hurtigt færdig med den.

Bogen er skrevet af Patricia Harman, og forlaget Cicero skriver bl.a.:

Stærk og livsbekræftende roman om livet i et lille samfund i trange tider. Om venskabet mellem sort og hvid. Og om at finde kærligheden igen, når ens hjerte er fyldt med sorg.

Skynd jer at få fingre i den bog, siger jeg bare – og så skal jeg ellers læse videre.

Læs videre