Blog
Vi skal jo have Sander på besøg i dag. Vi har aftalt at lege sammen lige fra morgenstunden. Han kommer lige om lidt.
Vi har planer om, at vi skal tømre en fuglekasse sammen i fællesskab – men ellers vil vi bare se, hvad vi får lyst til at foretage os i løbet af dagen. Vi skal bare hygge os.
Vi har i årevis haft en lager af reklameparaplyer, vi har fået forærende.
Vi havde altid paraplyer klar i bryggerset og i bilen. Lånte vi en paraply ud uden at få den tilbage, så betød det ingenting. Vi havde så mange.
Nu er de imidlertid ved at være slidt op eller glemt rundt omkring allesammen. Der ligger et enkelt slidt eksemplar i bilens bagagerum. Den er til gengæld så kæmpestor, at den kun kommer i brug i yderste nødstilfælde. Hvis vi ser bort fra den, så vendte husstandens sidste paraply vrangen ud og gav helt og endeligt op under et regn- og blæsevejr for ganske nylig.
Så nu skal jeg snart se at få købt mig en ny paraply. En pæn paraply. Sådan en rigtig pæn paraply uden reklametryk har jeg vist aldrig haft. Den eneste paraply, jeg har givet penge for indtil videre, købte jeg for at støtte et godt formål – ikke fordi paraplyen var specielt pæn.
Jeg må se at få købt den paraply, for ifølge vejrudsigten kan der godt blive brug for den af og til den kommende tid.
Vi er nok ikke de eneste, der har det sådan, men her i huset synes vi altså, at denne weekend har været lige lovlig kort. Til gengæld har den været både hyggelig og festlig, og den har stået i familiens tegn.
Men efter selv den festligste weekend bliver det hverdag igen – og det er sandelig heller ikke dårligt.
Dog har denne weekend medført den lille forandring, at Henriks alder “lige pludselig” begynder med et sekstal.
Somme tider kan jeg godt blive lidt irriteret over, at visse folk tror, at bloggere vil skrive om hvad som helst og for enhver pris.
Jeg har et par gange sagt ja til at modtage en mindre gave fra et firma og efterfølgende fortalt om produktet her på bloggen – men jeg har også sagt nej til rigtig mange “samarbejdsaftaler”. Jeg vil ikke skrive om poker eller andre ting, jeg ikke har nogen mening om, bare for at tjene en klatskilling.
I sidste uge blev jeg kontaktet af et større firma. De ville gerne have mig til at skrive om dem. Det ville jeg sådan set gerne, for jeg synes godt om det firma. Problemet var bare, at jeg ikke ville gå ind på deres betingelser. For et yderst beskendent beløb ville de gerne bede mig skrive et indlæg indeholdende et helt bestemt antal ord – teksten skulle være klar i løbet af et par dage og skulle sendes til godkendelse i firmaet, før den blev lagt på bloggen.
Jeg skrev tilbage, at på min blog er der ikke andre end mig, der godkender teksterne. Der må være en kant. Der er saftsuseme ikke nogen andre, der skal bestemme over – eller godkende – hvad jeg skriver på min egen blog. Her er det mig, der er boss.
For et stykke tid siden fik jeg en forespørgsel fra Pixum, om jeg kunne tænke mig at teste en af deres fotobøger.
Jeg må indrømme, at siden vi har fået digitalkameraer, har der ikke været meget styr på alle de mange billeder, vi tager her i huset. Det er jo lidt ærgerligt, at de mange pletskud aldrig når længere end til billedarkivet på computeren.
Når vores sønner er på besøg, kommer de gamle fotoalbummer tit frem. Så fortaber vi os i minder og snakker om dengang, de forskellige billeder blev taget. Det er rigtig hyggeligt, og det bliver jo ikke det samme at sidde ved computeren og kigge billeder igennem.
Med den tanke i baghovedet var jeg hurtig til at sige ja tak til at prøve at lave en fotobog.
Jeg bestemte mig for at lave en bog med billeder af Sander.
Desværre gik det sådan, at tanken om fotobogen gled lidt i baggrunden i forbindelse med almindelig hverdagstravlhed, og pludselig skulle jeg bare se at få den lavet. Jeg havde nemlig en deadline, der skulle overholdes.
Nu havde jeg altså travlt, og der var ikke ligefrem sirlig orden i mit billedarkiv.
Det tog en hulens tid at få sorteret de billeder fra, som skulle med i bogen. Derfor var der til sidst ikke rigtig tid til at eksperimentere så meget med alle de forskellige valgmuligheder, Pixum tilbyder i forhold til design, tekst, format, papirkvalitet, indbinding, layout osv..
Næste gang, jeg skal lave en fotobog, vil jeg sørge for at have masser af tid til at afprøve de forskellige muligheder, før jeg beslutter mig. For der er virkelig mange valgmuligheder, og det kan godt gøre processen vanskelig og tidskrævende for en ubeslutsom sjæl som mig.
Heldigvis havde jeg Henrik til at hjælpe mig med at lave fotobogen, og vi nåede det til tiden. Selv om fotobogen blev bestilt i pinsedagene, blev den alligevel leveret i postkassen indenfor en uge. Den er blevet rigtig fin, og den næste fotobog, jeg skal lave, bliver endnu flottere takket være de erfaringer, jeg har gjort mig i dette første forsøg.