Blog
I går var det Søsterdag. Det var jeg egentlig ikke klar over, for jeg er ikke hoppet med på bølgen med alle de forskellige nye mærkedage, der er dukket op efterhånden.
Men min søster har været opmærksom på det og har sendt mig denne søde hilsen.
Nu må jeg se at få sået blomsterfrøene, og så vil jeg glæde mig til at se dem spire, gro og blomstre.
Jeg har længe ønsket mig et cafesæt til at placere omme i vores gård. Der har vi en skyggefuld plet, hvor der lige kan stå sådan et sæt.
For et stykke tid siden fandt jeg et sæt, der så fint ud, på DesignFund.dk. Jeg bestilte og ventede spændt.
Jeg fik lidt bange anelser, da jeg hentede pakken, for den bar præg af at have være håndteret en smule hårdhændet. Om det var derfor, at den ene stol var skæv, vides ikke. Men skæv var den, og sættet levede i det hele taget ikke op til mine forventninger.
Jeg var slet ikke i tvivl om, at det sæt skulle sendes retur, så jeg kiggede på fakturaen, jeg havde fået i min mailbox og fandt ud af, at jeg skulle kontakte Shoppartner.dk – det var nemlig dem, der tog sig af alt det praktiske omkring handlen på webshoppen.
Så jeg sendte en mail til Shoppartner og fik nærmest omgående svar. Svaret fik mig næsten til at falde ned af stolen af overraskelse. I mailen skrev den ene af indehaverne nemlig, at han jævnligt kom forbi her omkring, hvor jeg bor, så hvis det passede mig, ville han dreje forbi og hente cafesættet. Det passede mig fint, og vi aftalte lynhurtigt dag og klokkeslet.
Præcis på det aftalte tidspunkt svingede en bil ind i indkørslen og et øjeblik eftet lå cafesættet i bilens bagagerum. Jeg fik et stort smil og besked om, at pengene, jeg havde betalt for cafesættet, ville blive tilbageført til min konto snarest. Sådan!
Næste morgen stod pengene på min konto.
Jeg må sige, at selv om cafesættet ikke levede op til mine forventninger, så var handlen en positiv oplevelse.
Regnen siler stille ned. Det har den gjort stort set siden engang i nat, og hvis man skal tro vejrudsigten, så vil det forsætte sådan resten af dagen.
Faktisk kan jeg rigtig godt lide sådan en regnvejrsdag. Især når den ikke kommer på tværs af mine planer. Det gør den ikke i dag. Så jeg hygger mig med indendørs sysler, mens jeg kigger ud på regnen.
Sådan en dag er den perfekte bagedag, så jeg rørte en dej sammen i formiddags. Så kan den stå på køkkenbordet og hæve og boble og udvikle skønne smagsnuancer, indtil det passer mig at bage engang henad spisetid. Jeg sværger til tålmodighed og lange hævetider – smagen bliver helt fantastisk.
Jeg behøver jo ikke glo på dejen, mens den hæver, så der har været tid til andre huslige sysler også. Det er som om, de indendørs gøremål glider lettere, når regnen siler ned udenfor vinduerne – måske fordi man ikke går og ærgrer sig over ikke at kunne være ude?
Sander har fødselsdag i dag.
Fire år er han. Det er næsten ikke til at forstå.
Vi var inviteret til fødselsdag i søndags. Det var rigtig hyggeligt. Sanders to kusiner var der også, og jeg skal da lige love for, at de tre børn hyggede sig sammen. Det var dejligt at se.
Da vi havde sat os til bords spurgte Sander straks, om ikke vi skulle synge fødselsdagssang for ham. Og jo, det skulle vi da. Vi sang, så han til sidst holdt sig for ørerne.
Jeg håber, at fødselsdagsbarnet har nydt at blive fejret igen i dag på selve dagen.
Sander og hans far kom en tur forbi forleden dag. Jeg gik udenfor og fjernede noget ukrudt – ubrudt, som Sander siger. Sander ville gerne hjælpe mig og gik til arbejdet med stor iver – i et minut eller to indtil hans opmærksomhed blev fanget af et fint sneglehus.
Lidt efter fandt han endnu et sneglehus, og før vi havde set os om, havde vi otte små, fine sneglehuse. Sander lagde dem sirligt på rad og række, og vi talte dem omhyggeligt. (Da jeg fotograferede sneglehusene, da Sander var taget hjem, var der kun seks tilbage.)
Sander glemte sine højtelskede solbriller, og han og hans far kom dagen efter for at hente dem. På det tidspunkt var der til Sanders utilfredshed kun fire sneglehuse tilbage i rækken. Det kunne han ikke helt forstå.