Spørgsmål og svar

Jeg deltager i ny og næ i spørgeskemaundersøgelser for et par analyseinstitutter.

Formuleringerne i spørgeskemaerne er somme tider en anelse kringlede.  Andre gange er svarmulighederne utilstrækkelige.

Af og til  sidder man selv tilbage som et stort spørgsmålstegn, når man har klikket sig igennem skemaet. Det gjorde jeg i hvert fald i dag, da jeg modtog et spørgeskema, hvor svarmulighederne var lidt spøjse.

Retfærdigvis skal det selvfølglige nævnes, at der også forekommer skemaer, der er helt i orden.

Læs videre

En hjertelig velkomst

Egentlig havde jeg planlagt, at jeg nok ville tage imod invitationen og gå til åbningsfest hos Lulu’s i dag.

Da det kom til stykket, kunne jeg bare mærke på dagsformen, at jeg havde meget mere brug for en stille dag med masser af fred og ro end for fest og farver.

Sådan blev det, så jeg venter til en anden dag med at besøge byens nye butik.

I dag nøjedes jeg med at slå et slag forbi stationsbygningen på formiddagens gåtur. Der lagde jeg mærke til en lille sød detalje. Lulu’s bød sine gæster hjerteligt velkommen med et lille perlehjerte på døren.

Meget enkelt og smaddersødt.

Læs videre

Tre i een

Der lå et fint kort i postkassen i går. Det var faktisk en invitation.

Der er nemlig åbnet en lille ny virksomhed i den gamle stationsbygning her i Holme-Olstrup.

På lørdag holder Lulu’s  et lille åbningsarrangement med musik og det hele. Og alle er velkomne.

I en lillebitte by, hvor det ellers er småt med forretninger, er det en stor ting, at der åbner noget nyt. Lulu’s er en kaffebar – og samtidig også en butik og  et galleri.

Lulu’s har endda hang til økologi og genbrug – og det er lige noget for mig.

Jeg har godt lagt mærke til gennem den senere tid, at der har været en vældig aktivitet i den gamle stationsbygning. Jeg glæder mig til at kigge indenfor enten til åbningsfesten på lørdag eller en anden dag og kigge nærmere på byens nye butik.

Læs videre

Et strejf af forår

Selv om det er lidt gråt og trist udenfor, kan der godt være et lille strejf af solskin i stuen.

Det er der i hvert fald her hos mig. Min svigerdatter kom forleden dag og overraskede mig med påskeliljer. Nu står de og lyser dejligt op og minder om, at foråret er på vej.

Læs videre