Randi Glensbo

Jeg har lige været i gang med en redningsaktion.

Jeg skulle tage noget op af fryseren, og lige da jeg vippede låget til fryseren op, så jeg en lille mariehøne dratte ned i kulden.

Mariehønen er sikkert kommet ind sammen med nogle æbler, jeg hentede i kassen i carporten i går. Der gemmer sig nemlig en del mariehøns, har jeg lagt mærke til. Jeg bilder mig ind, at vi har så mange mariehøns i vores have, fordi vi dyrker den økologisk.

Nu kan jeg godt lide mariehøns, så jeg nænnede ikke, at den skulle ende sit liv i fryseren.

Den var svær at finde igen mellem poser med frosne jordbær, ærter og andet godt. Men jeg fandt den til sidst og fik den bragt i sikkerhed. Nu trisser den rundt på køkkenbordet.

Om lidt, når vi begge to har fået varmen igen, bærer jeg den udenfor. Der er ganske vist også koldt, men dog alligevel bedre at opholde sig end i en kummefryser.

Så må Marie Marie Marolle klare sig selv for resten.

For et stykke tid siden fik jeg en pose økologiske, tørrede morbær foræret. Desværre brød jeg mig ikke om dem – og det var der for den sags skyld heller ikke andre i husstanden, der gjorde.

Jeg kan jo ikke så godt lide at smide madvarer ud, så hvad skulle jeg stille op med de der bær?

Til sidst kom jeg i tanke om, at sådan nogle tørrede bær da nok var noget for havens vilde fugle. Der blev lagt en lille håndfuld ud i fuglehuset sammen med solsikkefrøene.  Det var åbenbart ikke nogen helt dum ide, for de forsvandt som dug for solen.

I dag har jeg været ude med flere morbær, og igen er de blevet spist hurtigere end hurtigt. Nu må jeg vist ud med de sidste – godt at de ikke gik til spilde.