Blog
For nylig, da vi passede Sander, stod jeg på et tidspunkt ude i køkkenet, mens Henrik og Sander var inde i stuen.
Pludselig lød der fællessang fra stuen – Lille Peter Edderkop. En af de to skønsangere kunne vist ikke teksten helt perfekt. I hvert fald sang den ene af dem: “Lille Peter Edderkop sejled’ op ad åen.” Jeg vil ikke komme ind på, hvem det var, der sang den alternative tekst, men det var ikke Sander.
Kunne jeg lade være med at grine? Ikke helt.
Min egen private havevandingsmedhjælper har lige været forbi.
Så nu er der blevet vandet krukker og bede og fliser og myrer – og et enkelt trøjeærme.
Har jeg nogensinde fortalt, at Sander elsker den lille grønne vandkande, han har herhjemme hos os?
Jeg havde fornøjelsen af Sanders gode selskab et par timer i formiddags.
Han var lidt småtræt, så vi lavede ikke de store armbevægelser men hyggede os stille og roligt. Vi læste bøger og hyggede med klistermærker og legede lidt med Duplo. Vi brugte også lidt tid på en større samling af nøgleringe, som nogen har efterladt her i barndomshjemmet. Den samling er Sander temmelig interesseret i for øjeblikket, og nøgleringene bliver gået igennem igen og igen.
Der skulle selvfølgelig også lige være tid til at vande lidt i haven med den lille grønne vandkande, cykle en tur på den trehjulede cykel og de andre små hyggelige ritualer, der hører med, når Sander er hjemme hos os. Vi nåede det hele.
I morges, da jeg gik tur, så jeg en mor, der stod i sin gadedør og hjalp sin store datter med at få et par vinger til at sidde rigtigt på ryggen.
Skolernes afgangsklasser har nemlig haft sidste skoledag i dag – i hvert fald her hvor vi bor. Det er jo herligt med alle de udklædte, glade og feststemte unge mennesker.
Jeg kan da tydeligt huske, da mine egne børn havde sidste skoledag. Det var en stor og festlig dag, som der blev set hen til.
Jeg husker også min egen sidste skoledag. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men der i slutningen af 3. real var jeg alligevel ved at være klar til, at der skulle til at ske noget andet. Hold nu op, hvor var det fedt – og alligevel lidt vemodigt – at forlade skolen. Fra min sidste skoledag husker jeg en stærk følelse af frihed og forventninger til fremtiden. At eksamen stadig ventede forude, glemte man lige den ene dag.
Der er ingen tvivl om, at de fleste børn – i hvert fald de mindre – godt kan lide at få lov til at hjælpe til med madlavningen. Der er heller ikke tvivl om, at det er vigtigt, at både børn og voksne får noget sundt at spise, og at det at tilberede og spise et godt måltid mad sammen er noget centralt i en familie.
Mine børn ville gerne være med til at lave mad, da de var små. Senere kneb det lidt mere. Jeg var vist ikke særlig god til at inddrage og motivere dem. Men snart er der hjælp at hente til andre i samme situation.
McDonalds står nemlig bag et projekt, der skal give både små og store i familien lyst til at kokkerere sammen. Man kan i øjeblikket deltage i en konkurrence om 10 gavekort på hver 500 kr. til Irmatorvet. dk. Man deltager i lodtrækningen om gavekortene ved at indsende sin bedste opskrift. De allerbedste opskrifter kommer med i en ny kogebog – Din og Min Kogebog – der skal inspirere børnefamilierne til at gå i køkkenet sammen og lave sund, nem og ernæringsrigtig mad til hverdag.