Blog
Når man er mæt af julemad, godter og familiehygge, er det tid til at lade op i selskab med en god bog.
Jeg glæder mig til at læse Liza Marklunds seneste og angiveligt sidste krimi. Hun skriver jo rasende godt, og det er rigtig ærgerligt, at hun nu har indstillet forfatterkarrieren.
Det går lidt trægt med juleforberedelserne her i huset. Jeg stresser lidt ved tanken om alt det, der ikke er i orden endnu. Energien kører på lidt for lavt blus i øjeblikket, så det hele går ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske. Men med små skridt i den rigtige retning går det vel. Det plejer jo altid at blive jul alligevel.
I går bagte jeg småkager. Bare en enkelt slags. Vi er ikke de store småkagespisere, så det må række.
Gaverne er også købt.
Jeg håber, at jeg får fingre i et par økologiske juleænder igen i år. De kan godt være svære at få fat i, men jeg satser på, at det lykkes. Snart går andejagten ind.
For nogle måneder siden læste jeg et sted på nettet om RAM’N – en helt genial ramme til børnetegninger. En virkelig pæn træramme, som man meget nemt kan sætte tegninger i – den ene ovenpå den anden faktisk. Når en ny tegning skal i rammen, trykker man den bare ind ovenpå den forrige. Rammen kan rumme 50 tegninger. Så ved man, hvor de er – virkelig smart.
Jeg blev straks forelsket i rammen. Det var sådan en, jeg gerne ville have haft, dengang mine børn producerede en lind strøm af fine tegninger. Men den fandtes ikke dengang.
Jeg skyndte mig at købe en ramme, for så har jeg den, når mit barnebarn af og til forærer mig en flot tegning, han har lavet.
Lige nu har jeg sat mit fine ark med Christels kravlenisser i rammen. Jeg synes, at det ser ganske hyggeligt ud, og man kan jo sagtens bruge rammen til andet end børns kunstværker.
Mailboxen og endda det halve af Blogland er oversvømmet af tilbud og tips om store besparelser på både dit og dat i dag på Black Friday. Det gælder også et par af annoncerne her på min egen blog – jeg ved det godt. Det er gået helt amok.
Jeg gider ikke at læse om det. Jeg har bestemt mig for at gå i den anden grøft og lade Dankortet blive i lommen hele dagen.
Sne i kombination med sol og blå himmel gør mig fuldstændig lalleglad eller måske snarere nærmest lykkelig. Det er noget af det smukkeste, synes jeg.
Jeg må bare ud i vintervejret og bliver næsten som barn igen. Mine fødder vil lave „traktorspor‟ i sneen og knække isen på vandpytterne. Sådan er det bare, og det gør mig i godt humør.
Så vidt jeg har forstået, varer vintervejret ikke ved, så jeg har været ude at nyde det så meget som muligt i dag.