Blog
Der bor en and (ikke en andrik) her på vores vej. Den hedder Anders.
Det er en vildand – og den er helt tam.
Somme tider, når man går her i området, kommer anden stormende, mens den rapper højlydt. Den er ret nysgerrig og har ikke noget imod at gå helt tæt på mennesker. Hvis en hund derimod kommer for tæt på, går Anders bare på vingerne og flyver hjem.
Jeg tror, at alle her på vejen holder af anden, og vi passer allesammen godt på den, når den af og til begiver sig ud på vejen.
Man får en del forskellige henvendelser af den ene og den anden slags, når man stikker næsen frem og skriver blog.
Der er sikkert mange, der ligesom jeg har modtaget mails fra journalister, der vil have, at man skal være med i en artikel om dette eller hint. Jeg har for nylig sagt ja til at blive interviewet for første gang. Denne gang skulle artiklen nemlig handle om noget, der er relevant for mig – den skulle handle om bedstemødre, der blogger. Det var meget sjovt at være med, og der kom en udmærket artikel ud af det.
Jeg har også modtaget tilbud om at skrive (gratis) for et magasin. Jeg er blevet tilbudt at være med i et blogfællesskab, der angiveligt skulle score kassen via reklameindtægter.
Senest er jeg blevet opfordret til at skrive et blogindlæg om et bestemt produkt. Jeg blev tilbudt 1000 kroner for ulejligheden. Der var imidlertid tale om et produkt, som jeg ikke er spor interesseret i, og som jeg aldrig selv ville være kommet i tanke om at skrive om. Så det blev også et nej tak.
Første gang jeg fik en af disse henvendelser, blev jeg vældig smigret, men det er efterhånden gået op for mig, at der er rigtig mange, der har en interesse i at få blogggere til at sprede forskellige budskaber – helst ganske gratis.
Det sker ikke sjældent, at man pludselig oplever, at en håndfuld bloggere samtidig skriver om det samme produkt, som de har modtaget som gave fra et eller andet firma. Jeg har ikke noget imod det som sådan, og kunne aldrig finde på at blande mig i, hvad andre gør. Hvis jeg kan lide at læse en bestemt blog, så gør jeg det, uanset om den pågældende blogger skriver sponsorerede indlæg eller har annoncer på bloggen eller ej.
Jeg gør selv lige, hvad jeg vil på min egen blog. Siger ja til de ting, jeg synes, er relevante, sjove eller på anden måde giver mening – for mig. Og nej til det jeg ikke gider eller ikke synes er relevant.
Tidligt på dagen var himlen grå. Nu er den overvejende blå.
I stuen står smukke, hvide tulipaner, som jeg har fået af mit dejlige barnebarn.
I haven holder bøgetræet stadigvæk på lidt af sit brune, visne løv.
Min næse er helt rød og iskold efter en rask gåtur i den friske luft. Mine gamle, sorte vinterstøvler holdt heldigvis trofast tæerne tørre og nogenlunde varme.
På min gåtur så jeg et par små, gule erantis, der stod og skuttede sig i sneen.
Jeg håber, at februar vil byde på mere sne. For jeg elsker sne. Og håbet – det er lysegrønt.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke hører til de mest fingernemme, når det kommer til håndarbejde og kreative sysler i det hele taget.
Derfor er det en stor overraskelse – og en fornøjelse – for mig at opdage, at en fastelavnskat, jeg har lavet for hundrede år og en sommer siden, har inspireret Gitte. Hun har brugt min kat som skabelon og har så kreeret sine egne festlige varianter. Og fine er de.
Der har ikke været energi til de helt store armbevægelser i denne weekend. Sådan er det bare somme tider. Så trænger man til at lave ingenting og lade op.
I går nød vi en eftermiddagstur i skoven sammen med Sander og hans forældre. At gå der på en skovsti hånd i hånd med Sander er dejligt. Det er også bare om at nyde det, når det sker, for det varer som regel ikke så længe, før han trækker hånden til sig og gør opmærksom på, at han altså ikke vil holde i hånden mere.
Efter skovturen gik turen videre til Isabella Smiths butik på Hesede Hovedgård. Det er en rigtig hyggelig butik med masser af ting til hus og have – og så er der altid en kop varm kaffe på kanden til kunderne, det er jo ikke så ringe efter en rask travetur i den friske og lidt kolde luft.
Det var en dejlig eftermiddag, og bagefter var det rart at komme hjem og lade sig dumpe ned i sofaen.