Jeg har det lidt blandet med det der halloweenhalløj.
Det var jo ikke noget vi fejrede, da vores sønner var børn, men det lader til, at vore dages børnefamilier har taget det til sig.
Forleden dag var vi sammen med Sander inde i en større legetøjsforretning og kigge på alle halloweentingene, og det var ikke så lidt, der var på hylderne. Det er klart, at børnene bliver optaget af det.
For et par år siden, da der første gang kom børn til vores dør til halloween og truede med at lave ballade, hvis ikke jeg rystede op med noget slik, var jeg totalt uforberedt. Jeg måtte beklageligvis indrømme overfor ungerne, at jeg ikke havde noget slik i huset, de kunne få. Året efter kom der også et par stykker, og da havde jeg heldigvis nogle slikkepinde i skabet, jeg kunne stikke dem.
I år var jeg forberedt. Jeg har overgivet mig. Så da et par små, skumle typer efter mørkets frembrud stod udenfor døren og så uhyggelige ud, fik de hver en forsvarlig håndfuld slik til at afværge eventuel ballade.
Det var såmænd mere hyggeligt end uhyggeligt.
