Blog
Der sker så mange forfærdelige ting i verden. Noget af det kan vi desværre ikke ændre på.
Andet kan vi heldigvis gøre noget ved. For eksempel kan vi være med til at afhjælpe hungersnøden i det østlige Afrika.
Jeg har startet en indsamling hos Dansk Røde Kors. Jeg håber, at rigtig mange vil støtte denne livsvigtige sag enten via min indsamling eller via andre kanaler.
Forleden dag, da yngste søn og hans kæreste var på besøg, kom vi til at snakke om højdeskræk. Jeg er ikke gode venner med højder. Jeg fortalte, hvor panisk ræd jeg havde været, da han var barn og jeg var sammen med ham oppe i diverse kørende forlystelser i f.eks, Disneyland (Paris), Tivoli og BonBon-Land. Ja, jeg indrømmer det gerne – selv Hundeprutte-rutschebanen i BonBon-Land og nogle flyvende elefanter i Disneyland – absolut beregnet til at fornøje mindre børn – fandt jeg ret så angstprovokerende.
Det var jo lidt flovt at være bange for noget, som børnene syntes var vildt skægt, og i hvert fald ville jeg ikke så gerne vise, at jeg var bange. Børnene kunne jo tro, at der reelt var noget at være bange for.
Sønnike grinede godt af, at jeg havde været bange, når vi sådan var ude for at more os. Heldigvis sagde han, at jeg havde været god til at skjule det. Gudskelov! Forældre vil vel altid gerne gøre deres børn trygge, og i den forbindelse er det ikke smart, hvis de voksne alt for tit går i spåner af skræk.
Vi skal have lagt nye klinkegulve indenfor en overskuelig fremtid. Det ligger fast.
Hvad der derimod ikke ligger fast er, hvad for nogle klinker vi skal have lagt.
Jeg har et lidt luftigt, lidt tåget billede i hovedet af, hvordan det måske skal ende med at se ud. Ikke særlig konkret, vel?
Men for nogle timer siden drog vi friske afsted for at kigge på klinker. Og vi kiggede, og kiggede. Og kiggede.
Da vi havde kigget meget og længe, havde vi et par klinker i hånden, som var udtaget som mulige emner. Hen til fagmanden i butikken og diskutere vores valg med ham. Det var en ommer. De klinker, der havde fundet nåde for vores blik, var ikke robuste og slidstærke nok til køkken og bryggers, men kunne derimod godt bruges på et badeværelse. Nå!
Jamen, så kigger vi da bare videre. Der er rigeligt at kigge på. Rigeligt at vælge imellem.
Det er jo dejligt at have så meget at vælge imellem. Det gør det bare ikke særlig let, når man er en ubeslutsom sjæl som mig. For det er jeg. Ubeslutsom.
I virkeligheden er der mange forskellige klinker, jeg synes er pæne. Jeg har så grumme svært ved at vælge. For jeg er nemlig så bange for at vælge forkert. For at fortryde. For at finde noget, jeg hellere ville have haft – når det er for sent.
Det er et luksusproblem. Jeg ved det godt.
I dag har vi fået et ekstra skud energi fra morgenstunden.
Saltvandsindsprøjtningen bestod af et lille møde med vores meget morgenfriske og klarøjede barnebarn. Han var som sædvanlig glad og rundhåndet med smil, snak og sjov. Hele hans lille person udstrålede positivitet, glæde, nysgerrighed og virkelyst.
Sådan noget smitter!
Det kan da godt være, at dagen i dag er en grå og regntung onsdag, men den er i hvert fald begyndt godt.
Da Sander var blevet hentet i går, satte jeg en kogevask over.
Da jeg et par timer senere kom ud i bryggerset for at lægge tøjet i tørretumbleren, stod vaskemaskinen til min overraskelse stadig og arbejdede.
Det kunne jeg ikke umiddelbart forstå. Det viste sig, at “en eller anden” havde haft travlt med programvælgerknappen og tilvalgsknapperne på vaskemaskinen. Den var nemlig programmeret til iblødsætning – en finesse jeg aldrig bruger.
Jeg har for længst vænnet mig til at tjekke opvaskemaskinens programvalg, når Sander har været på besøg. Det lader til, at jeg fremover også hellere må tjekke vaskemaskinen.