Da jeg kørte Sander i vuggestue i morges, hørte jeg ham for første gang sige: “Farmor” – helt rent og fint.
Det var en af hverdagens små stjernestunder!
Blog
Da jeg kørte Sander i vuggestue i morges, hørte jeg ham for første gang sige: “Farmor” – helt rent og fint.
Det var en af hverdagens små stjernestunder!
At børneeksem ikke er for børn, kan jeg skrive under på. Jeg har været plaget af eksem, siden jeg blev født, og eksemet er stadig min trofaste følgesvend. To af mine børn har også været så uheldige at få eksem, den ene dog heldigvis kun i mild grad. Mit barnebarn har også børneeksem.
Jeg vil derfor gerne slå et slag for den gode sag og gøre opmærksom på, at man kan støtte eksembørn ved at købe et støttearmbånd i Matas i løbet af uge 24 og 25. Armbåndet er fremstillet af bomuld og nikkelfrit metal – så det er på enhver måde allergivenligt. Armbåndet koster 29 kroner. Læs evt. info om børneeksem fra Astma-Allergi Danmark herunder:
Støt eksembørn med et armbånd i Matas
Ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark viser, at børneeksem ikke er for børn. Familierne slås med daglige indsmøringer, infektioner og ødelagt nattesøvn. Børneeksem rammer hvert femte barn i Danmark, og forældrene føler sig ofte magtesløse og efterlyser mere viden om sygdommen. Hjælp dem ved at købe et støttearmbånd i Matas i uge 24 og 25.
Nøgletal fra undersøgelsen
Stationsbygningen her i Holme-Olstrup er, som den slags bygninger tit er – gammel, slidt og lidt trist at se på.
Men hvis man kigger lidt nærmere efter, kan man lige i øjeblikket nyde denne lille kønne detalje. Den er da fin.
I dag har jeg både afleveret Sander i vuggestuen og hentet ham igen.
Som jeg tidligere har været inde på, synes jeg, at det er dejligt at få et lille indblik i, hvordan mit barnebarn fungerer i vuggestuens rammer. Pasningen der er trods alt en ikke uvæsentlig del af hans hverdag.
Det er sjovt at se, hvordan Sander er helt fortrolig med de forskellige rutiner i vuggestuen – men allerbedst er det at mærke, at han er glad for at være der. Han er glad, når han bliver afleveret og glad, når han bliver hentet.
Så kan det næsten ikke være bedre.
Jeg er lidt betaget af alle de mange hængelåse på Bryggebroen – og ikke mindst af de små kærlighedshistorier, de fortæller.
Nogle af låsene er udstyret med en lille ekstra lås som symbol på, at kærligheden har båret frugt.
Jamen altså – jeg synes, at det er så sødt.