Puds glorien

Jeg har brugt noget af min lørdag formiddag på at få klaret nogle små – men alt for længe udskudte – opgaver.

Tænk, at man kan blive ved med at gå og udskyde tingene. En knap, der skal syes i en bluse. Et skab, der trænger til at blive vasket af og blive ryddet op i. Den slags små trivielle opgaver, der absolut ikke på nogen måde er særlig besværlige eller krævende. Småting, der skulle have været ude af verden for længst, men i stedet tynger samvittigheden udover enhver rimelighed.

Man kunne spare sig selv for meget, hvis man var top-disciplineret og fik ekspederet den slags opgaver pronto. Tanken om de små trivielle gøremål er meget værre, end det i virkeligheden er at få klaret ærterne.

I dag har jeg i hvert fald klaret en stribe af den slags irritationsmomenter og må som så ofte før undre mig over, hvorfor det krævede så langt et tilløb.

Jeg pudser lige glorien, nu jeg er i gang.

Læs videre

Overraskelse

Sander kom med en buket meget smukke blomster til mig forleden dag. Han stod der med den fint indpakkede buket i favnen og kiggede på mig med glade øjne.

Han hjalp mig endda med at pakke blomsterne ud. Med små ivrige fingre baksede han med at fjerne både bånd og papir.

Er jeg ikke bare en skrupforkælet farmor? Vel er jeg så!

 

 

Læs videre

Lille overnattende gæst

Vi har haft Sander på besøg fra lørdag eftermiddag til søndag morgen. Det var første gang, han skulle prøve at overnatte her.

Vi havde jo snakket med ham om, at han skulle sove i det lille telt. Han virkede til at være helt med på den ide. Alligevel var vi jo lidt spændte på, om han ville blive ked af det til sengetid.

Vi kunne have sparet os vores bekymring. Sander lagde sig glad til rette i teltet og faldt i søvn. Nå, ja – det tog lidt tid, men det foregik i god ro og orden og uden sure miner.

Han sov hele natten, men stod forholdsvis tidligt op. Lidt før seks var han oppe, og det er noget tidligere, end han plejer. Til gengæld fandt han selv ud af at lyne teltet op og kravle ud af det. Sådan.

Det var rigtig hyggeligt at have ham her. Vi fik rigtig hygget igennem.

Læs videre

Langt om længe

Endelig langt om længe har jeg fået taget mig sammen til at få udfyldt den blanket, man skal udfylde for at blive fri for at få postkassen fyldt til bristepunktet med trykte reklamer hver uge.

Så nu venter jeg bare på at få mit Reklamer – nej tak- skilt tilsendt.

Så er det slut med at have dårlig samvittighed over at belaste miljøet med kemikalier  fra det kæmpe læs reklamer, der hver uge plejer at lande i min postkasse. For slet ikke at tale om det store spild af papir. De fleste af reklametryksagerne plejer jeg alligevel at sortere fra med det samme og ekspedere direkte i papircontaineren.

Det er jo slet ikke rimeligt.

Jeg læser efterhånden de reklamer, jeg vil læse, online. Så nu skal der orden i tingene og samvittigheden (på lige det område) vaskes ren.

Læs videre