Randi Glensbo

Endelig langt om længe har jeg fået taget mig sammen til at få udfyldt den blanket, man skal udfylde for at blive fri for at få postkassen fyldt til bristepunktet med trykte reklamer hver uge.

Så nu venter jeg bare på at få mit Reklamer – nej tak- skilt tilsendt.

Så er det slut med at have dårlig samvittighed over at belaste miljøet med kemikalier  fra det kæmpe læs reklamer, der hver uge plejer at lande i min postkasse. For slet ikke at tale om det store spild af papir. De fleste af reklametryksagerne plejer jeg alligevel at sortere fra med det samme og ekspedere direkte i papircontaineren.

Det er jo slet ikke rimeligt.

Jeg læser efterhånden de reklamer, jeg vil læse, online. Så nu skal der orden i tingene og samvittigheden (på lige det område) vaskes ren.

Det meste af formiddagen gik jeg og talte på knapper – skulle jeg gå en tur, eller skulle jeg vente? Der trak nemlig nogle ordentlige sorte skyer ind over med korte mellemrum.

Men det blev ved det. Det holdt tørt.

Så det endte med, at jeg gik ud fra, at det ikke blev til noget med det der regnvejr. Så jeg gik mig altså en tur.

Da jeg var sådan cirka et kvarters gang hjemmefra, kom regnen. Selvfølgelig.

To minutter efter jeg var kommet hjem, skinnede solen. Er det ikke typisk?

Nå, men det var nu en dejlig tur alligevel. Og regnbygen sørgede for, at jeg fik tempoet – og pulsen – lidt højere op, end jeg plejer.

Der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Alle borgere over 30 år (plus et antal 20-30 årige) i Næstved kommune er blevet inviteret til at deltage i en stor befolkningsundersøgelse. Man får tilbudt en helbredsundersøgelse med EKG, blodprøver, lungefunktionstest og alt sådan noget.

Jeg går ud fra, at det hele munder ud i en større forskningsrapport.

Jeg har været meget i tvivl, om jeg ville deltage i undersøgelsen. Egentlig synes jeg, at jeg har så rigelig kontakt til sundhedsvæsenet i forvejen. På den anden side set, er det måske også dumt ikke at tage imod et grundigt helbredstjek?

Efter en masse vejen for og imod tog jeg ind på Næstved Sygehus i dag for at få undersøgelsen overstået.

I forvejen havde jeg udfyldt et meget omfattende spørgeskema. I dag fik de unge studerende så lov til at måle og veje mig, tappe blod og gøre ved.

Det var alt sammen helt i orden. Men jeg blev lidt vrissen indvendig, da en ung fyr blev ved med at sige De til mig. For så ved man da, at man bliver anset for at være gammel.

Her stiller man op i forskningens og videnskabens tjeneste – og det er takken.