Så blev det endelig tid. Syrenerne er ved at springe ud. De dufter allerede.
Duften af syrener er en af mine yndlingsdufte.
Hver gang jeg kan se mit snit til det, sniger jeg mig ned bagerst i haven og stikker næsen i syrenblomsterne. Skønt!
Blog
Så blev det endelig tid. Syrenerne er ved at springe ud. De dufter allerede.
Duften af syrener er en af mine yndlingsdufte.
Hver gang jeg kan se mit snit til det, sniger jeg mig ned bagerst i haven og stikker næsen i syrenblomsterne. Skønt!
I går, da Sander var på besøg, blev han vist en smule forvirret over, at hans cykel, bold og kost ikke befandt sig i carporten. Det er ellers legesagernes faste plads, og guldklumpen plejer at styre direkte hen i carporten efter tingene.
I går var tingene altså ikke på deres plads. Jeg havde nemlig vasket havemøblerne af, og da jeg nu var igang, fik Sanders legesager også lige en omgang med en opvredet klud. Sagen er nemlig den, at et par gravemaskiner i denne tid huserer inde i nabohaven – der bliver gravet i den knastørre jord, og der fældes træer, der falder til jorden i store skyer af pollen – så sådan alt i alt støver det en smule – for nu at udtrykke det diplomatisk.
I hvert fald stod den nyvaskede trehjulede cykel omme på terrassen med bolden i ladet, da Sander arriverede. Så langt så godt. Men så spurgte han efter sin kost. Hvor var den henne?
Egentlig gad han ikke rigtig feje. Ti sekunder gik der vel med det, men der skulle bare være styr på, hvor i alverden kosten var henne.
Blomsterne på vores japanske kirsebærtræ er begyndt at drysse lidt. Men de er stadig smukke mod den blå himmel
Sander har aflagt et lille besøg i dag og syntes, det var vældig sjovt, at vinden fik det til at “sne” fra træet. Nå ja, vi hjalp faktisk også lidt til og rystede en gren en lille smule.
Jeg har været til bedsteforældredag i Sanders vuggestue i dag.
Det var simpelt hen så hyggeligt. Først skulle vi traditionen tro plante en blomst. Jeg plantede og Sander vandede. Og vandede, og vandede. Og vandede.
Bagefter legede vi i sandkasse. Og så var vi inde på stuen og kigge i Sanders fine mappe med billeder af hele familien og fra hverdagen i vuggestuen. Også hyggeligt. Og da vi nu var inde på stuen alligevel, var der også lige noget forskelligt legetøj, Sander lige ville vise mig – og en traktor vi skulle kigge på fra vinduet.
Bagefter gik vi ud og legede lidt mere i sandkassen. Og Sander vandede for en sikkerheds skyld sin blomst en ekstra gang. Eller fem.
Det var en rigtig dejlig formiddag – og så var det endda det skønneste solskinsvejr.
Jeg vågnede rigtig tidligt i morges.
Den eneste lyd var fuglenes sang i haven.
Foråret har en dejlig lyd.