Nattefrost

Vi har fået en omgang nattefrost. Tagene er hvide af rimfrost her til morgen og græsplænen kan heller ikke sige sig fri. Bladene på det japanske kirsebærtræ ser noget slukørede ud. Men mon ikke det retter sig? Det tror jeg.

Jeg er mere bekymret for frugttræerne. De står i  blomst, og er der noget, der ikke er godt for dem lige midt i blomstringen, så er det frost. Så nu gælder det bare om at krydse fingre for, at de ikke har taget skade.

Vi skulle jo gerne have masser af saftige, økologiske æbler og pærer senere på året.

Læs videre

Stille morgen

Har lige været ude at gå en morgentur.

Sådan en stille morgen med smukt solskin og en lille snert af kølighed i luften – det er bare det bedste.

Det er så hyggeligt at gå der og se andre folk komme ud af husene – ud og kigge i postkassen eller på hvordan havens blomster er kommet igennem natten. Det er hyggeligt at hilse på de andre morgenvandrere og på dem, der er på vej til købmanden efter brød.

Hjem til en dejlig varm kop te og så igang med formiddagens gøremål.

En god måde for mig at tage hul på lørdagen på.

Læs videre

Forårets mirakel

Hvert eneste år overvældes jeg af undren over, hvor hurtigt det hele går, når først foråret for alvor får bidt sig fast.

Fra dag til dag ændres haven, skoven og naturen i øvrigt. Selv om man synes, at man går og holder øje og spejder efter hvert enkelt forårstegn, så bliver man alligevel lidt overrumplet. For lige pludselig er foråret der bare med fuld musik. De træer, der stod nøgne dagen før, har pludselig fået fine lysegrønne blade. Blomster dukker op – næsten ud af ingenting. De grønne asparges i urtehaven stikker lige næsen op over jordoverfladen om morgenen og om aftenen er de allerede flere centimeter høje.

Foråret er et mirakel hvert eneste år, men efter en rigtig lang og kold vinter virker det om muligt endnu mere mirakuløst.

Læs videre

Dejlig påske

Vi har haft sådan en dejlig påskeferie. Pragtfuldt vejr. Gode stunder sammen med nogle af de mennesker, der betyder allermest for os. Gode oplevelser. Samtidig har vi også fået nogle ting fra hånden, som har ryddet gevaldigt op på to-do listen.

Kan man næsten være bekendt at ønske sig mere af en påskeferie? Det synes jeg ikke, at man kan.

Læs videre