Blog
I dag har jeg været så heldig at få lov til at hilse på en lille dreng, som er bare to dage gammel.
Hold da op, hvor var han lille og fin.
Jeg synes, det er et kæmpestort mirakel, hver gang sådan et lillbitte, fint, fikst og færdigt menneske kommer til verden.
Jeg har lige været ude at gå en tur i regnvejret.
Undervejs mødte jeg Sander og hans far. De var på vej hjem fra vuggestue. Sander sad hyggeligt i tørvejr i sin Croozer.
Vi fik os en lille snak. Sander holdt øje med trafikken på landevejen og kommenterede flittigt. Han siger både “bil”, “bus” og “maskbil” – sidstnævnte betyder naturligvis lastbil. Han siger også “tog” og “traktor”. Der er altså noget med drenge og køretøjer.
Han føjer hele tiden nye ord til sit ordforråd. Indtil videre siger han dog ikke “farmor”, men kalder både Henrik og mig for “farfar”. Til gengæld siger han det helt rent.
Der har været noget messehalløj i Næstved Hallerne i denne weekend.
Byens butikker har i den senere tid haft gratis messebilletter liggende, som man har været velkommen til at forsyne sig med.
Så vi havde et par billetter hængende på opslagstavlen for det tilfældes skyld, at vi skulle få lyst til at kigge forbi.
Vi blev enige om at gribe billetterne og svinge forbi Næstved Hallerne i løbet af eftermiddagen for lige at kigge. Der var ikke rigtig noget, der for alvor fangede vores interesse. Udenfor var det skønt solskinsvejr, så vi havde mere lyst til at komme ud i luften end til at gå rundt trængslen i hallerne. Så ud med os igen i en fart.
Lidt gratis læsestof blev det dog til – og det er jo ikke så ringe endda.
Jeg vil ikke skrive en lang smøre om filmen, vi så i aftes. Hævnen. For jeg regner med, at alle andre har set den for lang tid siden.
Jeg vil bare lige nævne, at den gjorde et stort indtryk på mig. Den var stærk og rå – men også smuk og rørende. Skuespillerne gjorde et fantastisk stykke arbejde.
Den film har i den grad fortjent sin Oscar.