Vi passede Sander et par timer i går.
Det var så hyggeligt at se ham styre direkte hen til den lille kuffert, han har herhjemme med lidt legetøj i.
Da vi senere sad sammen på gulvet og lagde hans lille træpuslespil, tog han en af brikkerne og fortalte, at det var en traktor. Og det var det. Det var første gang, vi hørte ham sige det. I det hele taget myldrer ordene frem nu – f.eks. vil vi sværge på, at han sagde farfar flere gange i går.
Foruden kufferten med legetøj har Sander også noget andet herhjemme, som han godt ved, er til ham. Ovenpå køleskabet står en bestemt kagedåse, som indeholder små riskiks til ham. Han plejer ikke at at være her ret mange minutter, før han peger på kagedåsen og siger : “kiss”. Så kommer kiksedåsen frem, og han får sig en lille kiks. Det er blevet et lille hyggeligt ritual.
