De allerfleste forældre til mindre børn har sikkert drømt væmmelige drømme om, at de ikke kan finde deres barn. At man på en eller anden måde er kommet væk fra hinanden.
Jeg har i hvert fald haft den slags mareridt, da mine børn var mindre. Troede egentlig, at det var et overstået kapitel.
Men nu begynder næste kapitel så åbenbart.
Jeg drømte i nat, at vi passede Sander. Vi var et eller andet sted, hvor der var en masse andre mennesker. Både børn og voksne. Og pludselig kunne jeg ikke finde Sander. Jeg styrtede rundt og ledte med hjertet helt oppe i halsen. Væk var han.
Jeg vågnede op med panikken prikkende i hele kroppen. Og så kom lettelsen – det var bare en drøm. Heldigvis var det jo bare en drøm.
Men føj, hvor var det en væmmelig en af slagsen.
