Blog
Jeg glæder mig til at læse Julia Lahmes nye bog Sandheder fra en løgner- krakelerede glansbilleder fra et voksenliv.
Jeg har været så heldig at vinde bogen i en konkurrence på BabyBusiness.dk.
Vi har passet Sander igen i dag, og vi har haft en god dag sammen med ham. I store træk.
Desværre skete der også noget, som absolut ikke var spor godt.
Vi var ude at gå en lille tur. Sander er ikke altid så meget for at blive holdt i hånden, så han gik selv. Det gik rigtig fint. Pludselig fik han øje på en hund og blev helt ivrig. “Vuv vuv” sagde han og pegede på hunden samtidig med, at han satte farten op. Og bum – så faldt han og slog næsen lige ned i asfalten.
Den lillebitte næse fik et ordentligt skrub. Den blev skrabet eftertrykkeligt.
Sander er ikke pivet, han græder faktisk ikke ret meget, når han slår sig. Det gjorde han heller ikke i dag. Til gengæld var vi voksne ikke meget værd. Jeg kan slet ikke holde ud, at den lille guldklump slår sig – men at han faldt og slog sig, mens vi havde ansvaret for at passe på ham – puh, det var ikke rart.
Vi har passet Sander i dag. Han har nemlig bronkitis, får penicillin og er for sløj til at komme i vuggestue.
Da vi overtog ham i morges var han lidt mat, men efter at have boblet i over 2 1/2 time ude i den friske luft lunt pakket ned i sin barnevogn var han både glad og mild. Og ikke mindst oplagt til at lave spas med farfar og farmor.
Så vi har haft en rigtig hyggelig dag, og da vi skulle hjem vinkede Sander glad og sagde hej-hej.
Det er selvfølgelig noget skidt, at han er syg, men vi er glade for at kunne springe til og tage os af ham, når det brænder på.
Først på ugen kan jeg tit gå og brygge på en masse planer for, hvad vi skal bruge søndagen til. Tit helt urealistiske planer om at sove længe, få styr på haven, vaske bilen, få sendt en stribe mails, der er blevet udskudt alt for længe, læse en bog, bage 100 boller til fryseren, se familien til eftermiddagskaffe, sylte og måske lige få bund i vaske- og strygetøjet. Sådan lidt på afstand af søndagen kan jeg godt bilde mig selv ind, at det muligvis godt kan lade sig gøre at få både tid og overskud til det hele. For det er jo ikke viljen, der mangler.
Når søndagen så oprinder, så kommer jeg som regel lidt ned på jorden igen.
Tit bliver de højtflyvende planer afløst af en erkendelse af, at sådan en søndag er fortvivlende kort. Måske er det også helt i orden kun at nå at sove længe og få bund i vaske- og strygetøjet? Det håber jeg da i hvert fald, for det er nemlig sådan status ser ud for min søndag i denne omgang.
Lad det være sagt med det samme – jeg hader bukser med stretch. Jeg vil ikke gå i bukser med stretch. Færdig!
Der er bare det ved det, at det er blevet hulens svært at finde så meget som et par ganske almindelige jeans uden stretch. Et par almindelige cowboybukser i helt almindelig 100 % bomuld. Jeg har tonset rundt for at finde sådan et par.
Det er snart ved at være på høje tid, at jeg finder noget brugbart, for mit sidste par er faktisk slidt op, og det er ved at være lige køligt nok til sommerbukser.
Ud over at lede i butikkerne har jeg surfet på nettet for at finde bukser i ren bomuld. I går sendte jeg en mail til firmaet bag et af de mærker, der senest har forsynet mig med de eftertragtede jeans i ren bomuld.
I dag var der svar i mailboksen. De har faktisk en enkelt model i ren bomuld, og de vil gerne henvise mig til en forhandler så tæt på min bopæl som muligt. Jubii. Jeg glæder mig til nye jeans – jeg må hellere købe rigeligt, nu hvor chancen er der. Hvis altså den model, der findes, passer mig – og forretningen har dem i min størrelse. Jeg krydser fingre!