Randi Glensbo

Det er dejligt vejr her til morgen.

På min morgentur kunne jeg nyde den smukkeste blå himmel med fine lette penselstrøg af hvide skyer. Der var ogå en lille flok, skræppende gæs at se – og høre.

Et par gange gik jeg ind i spindelvæv, der klæbede til ansigtet – øv, det bryder jeg mig ikke så meget om. Til gengæld var de spind, jeg fik øje på i tide, smukke.

Der var dug i græsset og en snert af kulde i luften.

I haven lå et par æbler i græsset under æbletræet. Modne og lige til at sætte tænderne i.

Uh, jeg elsker denne tid på året!

Jeg tilbringer første halvdel af lørdagen helt alene med mig selv. Det er dejligt. Da jeg var helt ung, brød jeg mig ikke så meget om at være alene i mit eget selskab, men som årene er gået, er jeg kommet til at sætte større og større pris på lidt alenetid i ny og næ. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det efterhånden er blevet en nødvendighed for mig.

Jeg stod tidligt op og nåede at gå en tur, inden alle og enhver var kommet op og ud. I hvert fald mødte jeg på min tur kun en enkelt hundelufter og to, der var ude at løbe. Det er så dejligt at være ude, før dagen for alvor begynder. Der er så stille.

Nu går jeg og hygger mig med huslige sysler, mens jeg lytter til radioen. En perfekt lørdag formiddag.