Sommerminder

For lidt siden var jeg ude i haven for at klippe lidt purløg til frokosten. Varmen, solskinnet og duften af purløg fik mig pludselig til at mindes  min barndoms sommerudflugter.

Husstandens eneste transportmidler var vores cykler. Vi var vant til at cykle, så det var ikke noget problem, heller ikke selvom vi skulle på lidt længere ture. Dog krævede de lange distancer selvfølgelig, at vi fik tanket rugbrødsmotorerne op undervejs. Når det blev froskosttid fandt vi en passende grøftekant, hvor vi kunne slå os ned, og så blev madkassen lukket op.

Det var lige så sikkert som Amen i kirken, at når vi var på sommerudflugt, så havde min mor pakket en hel masse rugbrødsmadder i en skotøjsæske. Altid en skotøjsæske. Når jeg tænker tilbage på det, kan jeg mærke den gode stemning der var, når madderne blev delt ud. Æg- og tomatmadder og kartoffelmadder med purløg var der som regel imellem – det var vist derfor min tur i haven lige før fik mig til at mindes.

Der var også madder med i skotøjsæsken, når hele famlien en gang om året tog toget til København for at gå I Zoologisk Have og Tivoli.

Sådan en tur med madder i skotøjsæsken var herlig og hører til i kassen med mine bedste barndomsminder..

Læs videre

Fuld fart frem

Forleden aften passede vi Sander. Det gik rigtig godt, og vi fik lejlighed til at lege med ham og se alle hans nye færdigheder. Han kommer lynhurtigt rundt alle vegne. Han går og kravler, som det nu passer bedst – begge dele forgår ved høj hastighed. Vi ved også fra pålidelig kilde, at han selv kan kravle op i sofaen, men det har vi (heldigvis) endnu ikke set med egne øjne.

Til gengæld har vi hørt, at Guldklumpen nu kan sige NEJ. Jeg ville på et tidspunkt tilbyde ham en tår at drikke og holdt et glas vand frem imod ham. Han holdt sig for munden med begge hænder. Så spurgte jeg igen: ” Vil du ikke ha’ en tår vand, Sander?” og holdt glasset frem igen. Sander rystede på hovedet og sagde klart og tydeligt NEJ. Behøver jeg at fortælle, at farfar og farmor var lige ved at revne af stolthed.?

Læs videre

En frisk dreng

Sander har lige aflagt os et lille besøg på vej hjem fra vuggestuen. Han var frisk og i godt humør. Han travede glad afsted på fliserne udenfor med bare tæer – man er vel en frisk dreng.

Til gengæld nægtede han pure at spise de dejlige modne hindbær, jeg plukkede til ham. Det første hindbær puttede jeg i munden på ham – og han spyttede det promte ud. Så gav jeg ham i stedet for et bær i hånden – det kastede han omgående på jorden. Der var ikke noget at gøre, han skulle i hvert fald ikke nyde noget.

Smag og behag er jo som bekendt forskellig – men det kan jo være, at han har lyst til hindbær, næste gang han besøger farfar og farmor.

Læs videre

Gensyn

I går var jeg til fætter/kusine-komsammen.

Nogle af os havde ikke set hinanden i rigtig mange år, så der var meget at snakke om. Vi fik snakket om gamle dage og vores fælles minder bl.a. om vores bedsteforældre, ligesom vi fik fortalt hinanden løst og fast om vores liv, som det former sig nu, antallet af børn og børnebørn osv..

Hold da op, hvor var det hyggeligt.

Læs videre

Den tredje alder

For nogle dage siden så jeg i min statistik, at min blog var begyndt at få besøg fra twitter. Det kunne jeg ikke forstå, da jeg ikke selv ytrer mig der. Jeg blev selvfølgelig en anele nysgerrig.

Se hvad jeg fandt, da jeg undersøgte sagen:

Det var ham her der havde fundet min blog og skrevet om “Blogging på vej ind i sin trejde alder”

Hvad synes I? Har blogging overhovedet en alder – eller er blogging forbeholdt en bestemt aldersgruppe?

Læs videre