Randi Glensbo

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Sandheden om havets døtre af Caroline Säfstrand.

Der et gået femten år, siden den kendte forfatter Inez Edmark holdt op med at skrive og trak sig tilbage fra offentligheden. Siden har hun levet et stille liv bag nedrullede persienner i sit hus ved havet. Da hendes nabo pludselig dør, beslutter Inez sig for at få ryddet op i sit liv. Hun vil rydde op i sit hjem først og fremmest. Og så vil hun skrive en sidste bog.

Inez falder desværre og kommer til skade under oprydningen i huset. Hun får derfor brug for hjælp til at gøre arbejdet færdigt. Så hun ansætter en rengøringshjælp for en periode på tre uger. Rengøringshjælpen, Meja får besked på, at hun under ingen omstændigheder må kigge i en blå mappe, som Inez har liggende. Den indeholder manuskriptet til den bog, som hun skriver på.

Mødet mellem Inez og Meja får stor betydning – ikke bare for dem selv.

Sandheden om havets døtre er en dejlig fortælling om venskaber, mod, lykkelige slutninger og nye begyndelser. Jeg har nydt historien i fulde drag.  Karaktererne er troværdige, genkendelige og sympatiske, og sproget er let og uhøjtideligt. Som læser kommer man tæt på karaktererne og synes næsten, at man kender dem i virkeligheden. Man savner dem en lille smule, når bogen er læst til ende. Caroline Säfstrand har skrevet endnu en skøn feel good-roman fuld af varme og atmosfære.

Jeg har tidligere anmeldt Villa Havbrise,  Klubben for Lykkelige Slutninger og Vingården for vilde drømme af Caroline Säfstrand her på bloggen.

Læs mere om Sandheden om havets døtre hos Alpha Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Drengen i mørket af Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Bogen er den første i serien om makkerparret Storm og Molin.

Fra bogens bagsidetekst:

Vivian Storm er blevet fyret fra sit prestigefyldte advokatjob og er blevet tvunget i knæ. Alligevel åbner hun det moderne detektivbureau Storm Consulting med drømmen om at genfinde sit gamle jeg.

Vivian ansætter den smukke antropologistuderende Bjørn Molin som assistent. Det viser sig, at han har talent for detektivarbejde, og han bruger snart al sin tid i firmaet i stedet for at skrive sit speciale.

Storm Consulting er på randen af konkurs, da de får en indbringende opgave: at finde Ludomir Draga, halvbror til en rig, polsk arving. Men Ludo er en ung mand, hvis farlige og ekstravagante livsstil har givet ham mange fjender.

Drengen i mørket er en vild og varm detektivroman, hvor opklaringen af Storm Consultings første store sag løber parallelt med de strabadser, livet udsætter Vivian og Bjørn for.

Jamen for Sørensen da, hvor har jeg været godt underholdt under læsningen af Drengen i mørket. Tempoet er højt, og karaktererne interessante og autentiske. Selve krimidelen i bogen er spændende, men de to detektivers private livshistorier er næsten endnu mere medrivende. Makkerparret Storm og Molin klæder hinanden og får det bedste frem i hinanden. De er vidt forskellige, de har begge en del i bagagen – og så er der supergod kemi mellem dem. Bogen er måske i visse stræk en anelse forudsigelig, men andre gange overrasker den gevaldigt.  Den er først og fremmest, underholdende og spændende – og krydret med en vis portion humor. Jeg glæder mig til at høre meget mere om Storm og Molin.

Læs mere om Drengen i Mørket hos Politikens Forlag.

Jeg har tidligere anmeldt Sanatoriet af Anne-Sophie Lunding-Sørensen.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Lygtemændene af Elly Griffiths. Bogen er 12. selvstændige bind i krimiserien om den skønne arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway.

Ruth har rykket teltpælene op og er flyttet til Cambridge. Her har hun nu et nyt job og et nyt hjem, som hun deler med Frank og naturligvis Kate. Ruth fungerer ikke længere som politiets knogleekspert, men bliver alligevel involveret i en sag i Norfolk. En dømt morder vil nemlig fortælle, hvor to dræbte kvinder er begravet. Men han vil kun fortælle det på betingelse af, at det bliver Ruth, der kommer til at stå for udgravningen.

Det er Nelson, der leder efterforskningen af sagen, så nu kommer han og Ruth igen til at arbejde sammen.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er helt pjattet med krimiserien om Ruth Galloway og Harry Nelson. Derfor har jeg også glædet mig til at læse denne nye bog i rækken. Heldigvis lever bogen fuldt og helt op til mine forventninger. Faktisk synes jeg, at denne bog er en af seriens hidtil bedste. Relationen mellem de to skønne hovedpersoner er stadigvæk kompliceret. Det er sandt at sige en kærlig forbindelse med visse forhindringer. Det er lige præcis det, der i mine øjne gør denne serie allermest interessant og spændende. Nu glæder jeg mig bare til den næste bog i serien.

Jeg har tidligere anmeldt de 11 første bøger i krimiserien om Ruth Galloway: Pigen under jorden, Løgnens hus, Huset på klippen,  Døden på museet,  Det tavse vidne, De udstødte,  Stemmer fra graven,  Kvinden i blåt,  Forsvundet i mørket, Den mørke engel og Stencirklen.

Læs mere om Lygtemændene hos Gads Forlag.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Pigen på billedet af Heidi Amsinck. Bogen er andet selvstændige bind i krimiserien om journalisten Jensen.

En gammel dame, Irene Valborg findes myrdet i sin villa, og hendes kostbare diamanthalssmykke er forsvundet. Det kunne minde om et indbrud, der er gået over gevind. Da endnu to ældre mennesker bliver ofre for brutale overfald, står kriminalkommissær Henrik Jungersen i spidsen for efterforskningen. På samtlige gerningssteder findes et fotografi af en ung pige. Den samme pige på alle billeder – men hvem er hun?

Irene Valborgs datter har brug for hurtigst muligt at få udbetalt arven efter sin mor, så hun hyrer Jensen, tidligere reporter  på Dagbladet og hendes praktikant til at finde den manglende diamanthalskæde.

Igen løber Henrik i sit forsøg på at opklare sagen ind i Jensen. Han har ellers desperat forsøgt at glemme hende for at forsøge at redde sit ægteskab.

I denne bog kommer læseren  lidt tættere ind på livet af de to hovedpersoner Jensen og Jungersen. De vinder begge to ved nærmere bekendtskab. Jeg må ærligt indrømme, at jeg først og fremmest fortsætter med at læse denne krimiserie, fordi jeg er nysgerrig efter at høre mere om de to hovedpersoner og deres indbyrdes relation. Det er spændende i sig selv. At det hele så toppes med en velkomponeret og spændende kriminalsag, gør det ikke ringere. Jeg kan lide bogens uhøjtidelige sprog og underspillede humor. Jeg er fan af serien og glæder mig meget til næste bind efter at have læst slutningen på Pigen på billedet.

Jeg har tidligere anmeldt seriens første bind, Mit navn er Jensen.

Læs mere om Pigen på billedet hos Gutkind.

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Hittebarnet af Stacey Halls, Forlaget Turbulenz.

I 1747 føder den unge Bess en lille pige. Bess er ugift og fattig og har ikke mulighed for at forsørge sit nyfødte barn. Allerede dagen efter fødslen anbringer hun barnet på et børnehjem. Hun er knust over at give barnet fra sig og lover sig selv, at arbejde hårdt for en skønne dag at kunne hente sin datter hjem igen.

Seks år senere vender Bess tilbage til børnehjemmet for at hente sin datter hjem. Men hun bliver mødt med beskeden om, at barnet er hentet for længe siden. Det er noteret, at barnet er hentet af sin mor.

I et pænt kvarter i London bor Alexandra. Hun er blevet enke i en tidlig alder og bor alene med sin lille datter. De to forlader kun huset for at gå i kirke om  søndagen. Resten af tiden opholder de sig i hjemmet. Den seksårige pige keder sig og længes efter at komme udenfor og lege og opleve lidt mere. Efter råd fra en ven beslutter Alexandra at ansætte en barneplejerske, der kan underholde pigen.

Da de to vidt forskellige kvinder krydser hinandens vej, er deres skæbner allerede flettet sammen.

Hittebarnet er en gribende, underholdende  og fin historie, som jeg har hygget mig med at læse. Jeg synes, at karaktererne står en lille smule diffust, men man er ikke i tvivl om, hvem der er de gode, og hvem der ikke er. Jeg vil anbefale bogen til alle,  der ligesom jeg holder af en god gang historisk fiktion.